og Fugledegård Formidlingscenter

Lørdag d.21. april gæstede forskningsassistent ved Nationalmuseet, Josefine Franck Bican, Formidlingscenter Fugledegård. For en fyldt sal fortalte hun om de “Spektakulære vikinger ved Tissø”. Foredraget var arrangeret af Tissø Vikingemarked i forbindelse med Forskningens Døgn.
I løbet af en time blev resultaterne af udgravningerne ved Tissø fra 1995-2003 gennemgået, ligesom den sidste udgravning i 2011 blev omtalt. De mange udgravninger langs Tissøs vestbred har kastet lys over de bygninger, der har stået som imponerende hvidkalkede, monumenter i landskabet, ligesom fundene fra udgravningerne vidner om kultaktiviteter, handel og håndværk.

Tissø har en strategisk god placering. Det langstrakte åløb, der går gennem søen forbinder en strækning på ca. 62 km. – helt fra Storebælts kyst til åens udspring et godt stykke inde på Sjælland. I vikingetiden var vandvejen den hurtigste og letteste transportrute, og placeringen ved Tissøs bred har åbnet muligheden for et rigt kontaktnetværk.

I midten af 500-tallet bygges den første hal ved Bulbrogård. Denne nedbrænder i løbet af 600-tallet, ifølge Bican måske intentionelt som led i et skifte, hvor bygningerne bliver flyttet længere mod syd – hen til dér, hvor markeringen foran Fugledegård ligger nu. Der er 4 bygningsfaser mellem midten af 600-tallet til midten af 1000-tallet, hvor området bliver forladt. Hallerne og området bliver gradvist større.

At det har været et vigtigt sted i vikingetiden vidner de ca. 11.000 detektorfund af metalgenstande om. Alt fra prægtige smykker til jernnagler – fine genstande af sølv, der er vikingernes fortrukne metal, og få genstande af guld. Bedst kendt er nok Tissø-ringen, der med en vægt på omkring 1,8 kg. er det største guldfund fra vikingetiden. En ring med den metalværdi menes at kunne danne betaling for 500 køer i vikingetiden – en ikke ringe andel af kreaturer. Også mange dagligdagsting som nøgler, perler, værktøj, låse mm. er med til at fortælle om pladsens funktion. Ligesom ting der symbolisere magt såsom rideudstyr, der har måske har tilhørt stormandens hird og skår af fine drikkeglas indgår i fundmaterialet.

Tissø er i følge Bican en af de bedst belyste europæiske pladser fra vikingetiden, idet vi her har hele fundbilledet – alt fra kultbygninger, stormandsgårde, værksteder med håndværksaktivitet til ofringer. Det eneste der mangler er grave. Bican påpeger, at ikke hele området er udgravet – der ligger meget og venter endnu. Indtil nu er ca. 81.000 m2 af området undersøgt ved udgravning.
Spørgerlysten var stor, og Josefines velvilje til svar og diskussion ligeså. Det lille blik med hestemotiv, fundet under sidste års udgravning, gav anledning til en refleksion over hestens betydning for vikingerne og generelt. Hesten havde en særlig betydning på Tissø. Det viser fundene af 9 spænder formet som heste, hvilket ikke er helt almindeligt. Dertil er der en høj frekvens af hesteknogler i forhold til andre vikingetidspladser, hvilket gør Tissø til noget helt særligt.

Vi siger tak for et fantastisk foredrag og et fantastisk fremmøde!

Næste foredrag bliver d. 23. Maj kl.19-21. Her får vi besøg af cand. mag. Laurine Sofie Albris, der vil fortælle om stednavne i området. For mere information om vores arrangementer, kan du følge os her på hjemmesiden eller på vores Facebook “Naturpark Åmosen”.

Billeder: af Josefine Franck Bican. Fotograf Jacob Nyborg Andreassen. Billede: af udgravningerne ved Tissø. Venligst udlånt af Nationalmuseet, København.