EU-tilskud til Åmosen og Fugledegård

Der var penge til både Naturpark Åmosen og Formidlingscenter Fugledegård, da Udvikling Nordvestsjælland 16. december uddelte tilskud fra EUs program for udvikling af landdistrikter.

Naturpark Åmosen fik 1.030.000 kr. til at udvikle en virtuel naturpark. Det er en slags Google Earth over naturparkens område, en hjemmeside, hvor besøgende kan opleve, hvad der er at opleve i naturparkens område og lære om de enkelte steders natur, geologi og kulturhistorie.

Desuden skal besøgende i naturparken kunne tilbydes information på deres mobiltelefon om det sted, hvor de befinder sig i naturparken. Informationen kan have form af både tekst, billeder og små film.

Den virtuelle Naturpark Åmosen er budgetteret til knapt syv mio. kr. De 1.030.000 kr. fra EUs landdistriktsporgram er givet på den betingelse, at Naturpark Åmosen selv skaffer andre 440.000 kr. fra offentlige kasser eller almennyttige fonde.

Desuden fik Formidlingscenter Fugledegård 259.000 kr. til et vikingemarked på Fugledegård til efteråret. Her skal besøgende se, hvordan vikingerne levede, legede spiste og kæmpede og måske også prøve det selv.

Meningen er, at der skal være vikingemarked på Fugledegård hvert år i samarbejde med Hvidebæk Turistforening. Der bliver dog ingen støtte fra EU til de følgende arrangementer. Støtten denne gang er en slags starthjælp.

Dette indlæg er skrevet under kategorierne: Artikler og presse.
Bogmærk link. Skriv en kommentar eller efterlad et trackback: Trackback URL.

Skriv Kommentar

Din e--mail bliveraldrig delt eller offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*
*

Du kan bruge disse HTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>