Kalender
Vikingemarked
Støtteforening

Børn og familie

 

 

På Formidlingscenter Fugledegård har vi en række aktiviteter I kan lave sammen som familie. Det er aktiviteter I selv skaber, da vi ikke har et fast formidlingspersonale til, at stå for underholdningen.

Oplevelser for børn

– I udstillingen “Kongsgård og Kultsted – Vikingerne ved Tissø” er der formidling rettet særligt mod børn gennem lyd, billeder og tekst. Der er et aktivitetsbord med tegneredskaber. Stik hånden i munden på fenrisulven, kig i børnebøger om vikingerne eller prøv udklædningstøjet

– I Fugleskjulet kan I låne kikkerter og fuglebøger, og på ponton-broen kan I komme tæt på vandet og låne fiskenet

– Sov i shelter og tænd bål på bålpladsen. I centrets normale åbningtid fra 9-15.30 kan der købes en trillebør brænde for 50 kr. I er altid velkommen til selv at medbringe brænde. For shelterbooking se her

– Vi har et stort udendørs areal, der er velegenet til boldspil og leg. Medbring gerne selv legeredskaber og brug området

 Legeområdet med Sleipner og alt det andet

I vores legeområde finder du hesten Sleipner med de 8 ben og du kan flette både halen og manken. Du kan prøve at holde balancen på stenene, bommene eller mellem stammerne og du kan nyde en tur i den den store gynge.
Når der er åbent i hovedbygningen, kan du låne spande, skovle og dyr.

 Bålpandekager og snobrød  

Der findes tre bålpladser på Fugledegård som frit kan lånes. Fugledegård har snobrødspinde og pandekager-pander med langt skaft, som kan lånes. Brænde kan købes.

 Mini vandretur ca. 2 til 5 km.

Der er lavet et “spor i landskabet inkl. folder og informations tavler som beskriver områdets natur og kultur. Ruten kan afkortes, hvis der er behov for det. Klik her

 Faciliteter for børnefamilier

Vi har et udendørs toilet, der er åbent 24/7. Der er ikke oprettet pusleplads, men der er plads til at foretage bleskift.

Vi har borde-bænke-sæt både udendørs og under halvtag.

Der er mulighed for at tage barnevognen med helt ned til Fugleskjulet via en etableret sti.