I shelter

Fugledegård er i foråret 2007 blevet færdig bygget som et Formidlingscenter. I april 2008 blev Fugledegård bemandet med en fast naturvejleder, og centeret bliver således et nøglepunkt i naturparken omkring Åmosen.
 

En af de tre shelter ved Fugledegård

Fugledegård ligger mellem Store Fuglede og Bakkendrup. Der er skilte til stedet i St. Fuglede. Fugledegård ligger tæt ved Nedre Halleby Å’s udløb fra Tissø. Stedet er et historisk sted, da Danmarks største vikingehal har ligget her. Den er udgravet og markeret med egepæle. Der har været vikingebosætning i et par hundrede år.  

Shelterpladsen ved Fugledegård

Shelterne ved Fugledegård ligger alle tre med åbningen mod øst mod Tissø for at skærme vestenvinden. De tre sheltere er indrettet særligt med henblik på at fysisk handicappede skal kunne bruge dem. Der er vand og handicaptoilet tæt ved i et lille hus. I den lange nyopførte træbygning er der bænke og borde i den ene ende med udsigt over Tissø.  

Fugletårn ved Fugledgård

 Ved søen ligger et fugletårn til fri brug. Der kan laves bål i den store betonring, men man skal selv medbringe brænde eller bestille det hos naturvejlederen. Indtil videre kan man frit overnatte i shelterne en enkelt nat så fremt de er ledige. Ved større grupper (mere end 6 personer) skal der fortages bookning hos naturvejlederen.