Naturpark Åmosen har sammen med Naturstyrelsen søgt byggetilladelse til at opføre et fugleskjul med Krible-krable platform i Tissø. Vi forventer at byggeri starter i efteråret 2012. budget ca. 2,2 mil. Fugleskjul placeres i pilekrat så det ikke skæmmer landskabet
Tegninger og placering:
Fugleskjul med Kriblekrable platform i Tissø
Placering af Fugleskjul og kriblekrable platform
Silkehaler
Tekst og foto: Jens Boesen
En af vores rigtige – og smukkeste – vinterfugle er silkehalen. Den er let kendelig på sin store nakketop og sin gråbrune hovedfarve der lives kraftigt op af de klart varmgule bånd i kontrast til sort på halespidsen og vingerne, på vingerne også med hvide bånd med små lakrøde pletter. Endelig har den en meget karakteristisk sort maske og sort hagesmæk.
Silkehalen yngler i nåleskovene i det nordlige Europa, i Asien og i Nordamerika. I deres yngletid lever de af insekter, men uden for yngletiden lever de mest af bær – især rønnebær. De kan hver æde 5-15 g bær ad gangen, men det tager kun ca. ½ time for bærrene at passere silkehalens meget korte tarm hvorefter fuglen er klar til et nyt måltid. En flok silkehaler kan derfor i løbet af ganske kort tid tømme temmelig mange træer og buske for bær.
Den korte tid i tarmsystemet medfører at bærrene kun fordøjes i meget ringe udstrækning. Bl.a. kommer bærrenes kerner og frø uskadte og helt spiredygtige ud i den anden ende. På den måde medvirker silkehalerne til spredningen af planter og træer.
Læs hele artiklen her: Januar 2012 Silkehale
I forbindelse med at Naturpark Åmosen har modtaget midler til projekt “Kulturlandskabet Åmosen – Tissø” ønsker Styregruppen for Naturpark Åmosen at ansætte en kulturformidler på fuld tid for en 3 årlige perioden.
Kulturformidler ansættes af Styregruppen for Naturpark Åmosen med ansættelsessted på Fugledegård. Styregruppen udstikker rammerne for Kulturformidlerens arbejde. Idet daglige referer Kulturformidler til Naturvejleder og Centerchef Ole Tofthøj Rasmussen.
Det daglige arbejde vil primært bestå i projektledelse af “Kulturlandskabet Åmosen” dvs. planlægning af indhold i udstillinger, valg af temaer til videoer, udarbejdelse af tekster til folder og informationstavler, planlægning af kulturhistoriske events mv. I det daglige vil Kulturvejleder arbejde tæt sammen med Naturvejleder og samarbejdspartner som de tre kommuner, Naturstyrelsen, Friluftsrådet, Tissø Vikingemarked, Turist organisationerne mv.
Kulturformidler skal primært formidle kulturhistorien i hele Naturpark Åmose området dvs. fra Stenalder til nyere tid. Kulturformidlers opgave bliver at udvælge og formidle række kulturhistoriske emner som til sammen giver den besøgende et spændende indblik i Vestsjællands historie gennem 10.000 år.
Stillingsopslaget som PDF: Kulturformidler med flair for projektledelse
Beskrivelse af hele projektet som PDF: Kulturlandskabet, Arbejdsmarkeds feriefond
Arbejdsmarkeds feriefond, Udvikling Nordvestsjælland og Naturstyrelsen, Vestsjælland har til sammen givet kr. 8,2 milioner til Naturpark Åmosen og Formidlingscenter Fugledegård.
Pengene skal går til at opbygge Naturpark Åmosen, i en tre årige periode, således at befolkningen får et rigt og varieret udbud af oplevelser når de besøger Naturpark Åmosen.
Publikum vil b.la. kunne:
Tekst: Jens Boesen. Foto: Per Huniche Jensen
dompap han
En af de mest farvestrålende fugle i den danske natur er dompaphannen med sit knaldrøde bryst og bug, sin lysegrå ryg, kulsorte vinger og hale og sin kridhvide over- og undergump. Hunnen har samme farver som hannen bortset fra at hendes bryst og bug ikke er røde men smukt lillagrå. De har begge et meget tydeligt bredt, hvidt bånd i den sorte vinge og sort kalot og ansigt. Det er hannens dragt – og måske også den buttede figur og de sindige bevægelser – der minder om en tysk domprovst der har givet den navnet der kommer af det tyske Dompfaff.
dompap hun
Dompappens sorte næb er et rigtigt finkenæb, kort og kraftig, beregnet til at behandle de plantefrø og -skud der udgør dens hovedføde selv om den om sommeren også kan tage en del insekter.
Udbredelse
Dompappen er udbredt i hele Europa undtagen i den nordligste del af Skandinavien og i et bredt bælte gennem Asien. I Danmark er der to underarter eller racer: Stor dompap der indvandrede fra Sverige til Sjælland og Bornholm i begyndelsen af 1900-tallet, og lille dompap der indvandrede fra Tyskland til Jylland og Fyn i 1930’erne. Siden er bestanden vokset kraftigt sådan at der nu i alt er mellem 25.000 og 50.000 par i Danmark. Der er forskelle på de to racer, bl.a. størrelsen, men de er så små at man skal have fuglene ved siden af hinanden for at kunne skelne.
Dompappen findes over hele Danmark, men er ikke så almindelig i Vestjylland nok fordi skovene der i så høj grad er rene nåleskove. Ganske vist er den en skovfugl og bygger gerne sin rede i en tæt gran, men ellers foretrækker den blandskove med både løv- og nåletræer. Det er sådanne skove man finder i Tissø-Åmose-området, og dompappen er da også ganske almindelig i alle områdets skove. I øvrigt findes den også almindeligt i bevoksninger som fx villahaver hvor den gerne går på foderbrættet.
Størstedelen af de danske fugle er standfugle, men nogle få trækker sydpå til Tyskland, Holland og Nordfrankrig om vinteren. Alligevel øges bestanden normalt om vinteren med et kraftigt tilskud af dompapper der trækker hertil fra Skandinavien og Finland, undertiden i så stort antal at der ligefrem er tale om en invasion. Så kan antallet nærme sig en halv million par i Danmark.
Læs hele artiklen her: December 2011 dompap
Lodsejer skal vælges ind i fondsbestyrelsen for Naturpark Åmosen
Der har længe været arbejdet med forskellige modeller for, hvordan man kunne sikre og udvikle området i og omkring Åmosen, så der både var mulighed for at bevare fortiden og udvikle området ind i fremtiden.
Nu oprettes der en fond, der med økonomiske støtte fra Sorø, Kalundborg og Holbæk Kommuner skal arbejde videre med udviklingen af området.
Fonden skal arbejde for, at der udvikles en regional naturpark i områderne omkring Åmosen. Naturparken skal arbejde for, at kulturværdierne i området bliver bevaret, og at naturen og områdets herligheder og muligheder udvikles og styrkes. Alt arbejde skal ske gennem frivillige tiltag og i et tæt samarbejde med lodsejerne og andre interessenter.
Lodsejerrepræsentant til fondsbestyrelse
Landboforeningen Gefion har arbejdet for, at det blev muligt for lodsejerne i området at vælge en repræsentant, der er en del af naturparkens område, ind i fondsbestyrelsen. Gefion har lagt vægt på, at lodsejerne får mulighed for direkte at sætte aftryk på udvikling af området og indgå i dialogen på lige fod med de øvrige interessenter i området ved at vælge en repræsentant.
Gefion har tidligere tilkendegivet, at foreningen gerne ville stille lokaler mv. til rådighed, når der skulle vælges en repræsentant for lodsejerne og på den måde sørge for, at lodsejerne have mulighed for at mødes og vælges et medlem til fondsbestyrelsen. Det sker den 24. september 2012 kl. 19.00 hos Gefion på Fulbyvej i Sorø.
Lodsejere opfordres allerede nu til at reservere dagen og deltage i valgmødet. På mødet vil der være en kort orientering om Naturparken, dens form mål mm., og derefter er der opstilling af kandidater og valg af medlem til fondsbestyrelsen.
Landboforeningen har også en plads i fondsbestyrelsen, hvor det er Ivan Jensen fra Gefions bestyrelse, der repræsenterer foreningen og de erhvervsmæssige interesser i området.
Er man interesseret i at vide mere om fonden, dens formål og arbejde kan man læse vedtægterne her: http://issuu.com/naturparkaamosen/docs/vedt_gt_for_fonden_naturpark_amosen__udkast Vedtægterne er nu til godkendelse i Civilretsstyrelsen, hvorfor der kan ske ændringer i forhold til de endelige vedtægter.
Alle lodsejere inviteres til valgmøde
Mødet holdes den 24. september 2012 kl. 19.00 hos Landboforeningen Gefion, Fulbyvej 15, 4180 Sorø. Alle lodsejere er velkomne. Primo september kommer der yderligere information om mødet, hvor dagsorden mv. også vil fremgå.
Pressemeddelelsen er fra Landboforeningen Gefion