August: Tætblomstret Hullæbe Epipactis purpurata
Tekst og foto: Hans Guldager Christiansen
Tætblomstret Hullæbe i skovbunden mellem Åmose Å og Hallebyore.
I de vidtstrakte skove SSV for Jyderup står der en meget sjælden vild dansk orkidé Tætblomstret Hullæbe. På Sjælland findes den kun her syd for Jyderup, mens den i Østjylland findes på 50 steder. Tætblomstret Hullæbe ligner den langt mere almindelige Skov-Hullæbe en del, men Tætblomstret Hullæbe har en tykkere stængel og små grågrønne blade, som er mere eller mindre violet anløbne på undersiden. Den blomstrer i august.
Tætblomstret Hullæbe vokser næsten kun i gammel bøgeskov på plastisk ler. Den står, hvor leret kommer frem i jordoverfladen, som f.eks på stejle skrænter, ved åbrinker eller langs skovveje med opgravede grøfter.
Både Skov-Hullæbe og Tætblomstret Hullæbe bestøves af hvepse. De drikker den gærede nektar, som findes i inderlæben. Hvepse får derved hæftet klæbelegemer med pollen på sig, og de efterhånden berusede hvepse tumler fra den ene blomst til den anden og bestøver derved blomsterne. Måske er det hvepsene selv, der bringer gærcellerne rundt til Hullæbeblomsterne, så nektaren efterhånden gærer. Det er morsomt at se hvepse usikkert sejle rundt mellem Hullæbeblomster og øvrige omgivelser.
Tætblomstret Hullæbe er meget sjælden udenfor det østjyske område på grund af dens specielle krav til voksested. Desuden efterstræbes den af rådyr, som æder de blomstrende stængler, vel nok pga. blomsternes søde smag. Ofte ser man afbidte stængler i skovbunden på voksestederne blandt enkelte oversete blomstrende eksemplarer.
Pastinak i vejkanten, hvor vejen mellem Holbæk og Sorø krydser Åmose Å.
Her i juli og august står Pastinak i tusindvis langs de midt- og vestsjællandske veje. De store og kraftige gullige skærmplanter med de furede stængler ligner ikke noget andet.
Pastinak er en ældgammel kulturplante, som oprindeligt kommer fra Mellem- og Sydeuropa. Allerede de gamle grækere og romere dyrkede den for rodens skyld. Den er indført til Danmark engang i middelalderen, idet den er fundet i danske byer i lag fra det 14.-16. århundrede i haver indenfor bymurene.
Pastinak er en 2-årig plante. Det 1. år anlægger planten blot en roset af blade, som sommeren igennem samler et stort forråd i roden. Det er på dette tidspunkt, at man kan spise roden, som er tyk, gullighvid og kødfuld. Den er sød, har en krydret smag og lugter omtrent som gulerod. Det andet år sender planten et blomstrende skud i vejret, hvorefter den visner og dør. Det, vi spiser som Pastinak-rod stammer fra forædlede sorter. De vilde rødder er næppe værd at spise og ikke så store og milde som de forædlede.
Pastinak står på Naturstyrelsens sortliste over invasive arter. Styrelsen mener, at planten efterhånden er blevet så udbredt, at den fortrænger den naturlige flora, og at den således bør bekæmpes ligesom f.eks. Kæmpe-Bjørneklo.
Kalundborg Museum og Fugledegård tilbyder Kommunens skoler at tage på vikingedag i september som optakt til årets vikingemarked. Undervisningsforløbet kan anvendes som en udflugtsdag, i forbindelse med en emneuge om vikingerne eller som en rystesammentur i starten af det nye skoleår.
Vikingedagen bygges op omkring et rollespil om stormanden, der bor på gården ved Tissø og indeholder aktiviteter som madlavning, krigertræning og trinstøbning. Se vedhæftede program for mere information:vikingeundervisning ved Tissø.
Kathrine Brandstrup (til venstre) og Inge Nielsen ved sidste års forberedelser til vikingemarkedet.
Når vikingerne rejser frem i tiden
Vikingemarkedet afholdes den første weekend i oktober, men allerede i slutningen af august kan man møde foreningen, når den deltager i museets arrangement ”En søndag i 1833” d. 28. august. Her vil foreningen bl.a. give smagsprøver på den populære ravnesuppe, der også blev serveret ved sidste års vikingemarked. Selvom springet fra vikingetid til 1800-tal kan virke langt, så mener formidler Kathrine Brandstrup ikke at det vil blive noget problem for publikum at skelne mellem de to tidsaldre. Hun udtaler at samarbejdet mellem kommunens kulturaktører er så vigtigt, at der også vil være plads til en ”vikingetidslomme” på markedet denne dag.
Månedens blomst
klit-stedmoderblomst