Lokalhistorikeren Jørgen Mogensen fortæller om Åmosens afvanding,og Åmosens gloværdige historie fra tørvegravning til de store tørlægningsprojekter.
Tørvegravning i Åmosen
Afvandning af Åmosen
Buerup Forsamlingshus
Tirsdag den 21. Februar kl 19.30
Entre incl. Kaffe og kage 20 kr.
Støtteforeningen – Naturpark Åmosen.
Tekst: Jens Boesen. Foto: Per Huniche Jensen
dompap han
En af de mest farvestrålende fugle i den danske natur er dompaphannen med sit knaldrøde bryst og bug, sin lysegrå ryg, kulsorte vinger og hale og sin kridhvide over- og undergump. Hunnen har samme farver som hannen bortset fra at hendes bryst og bug ikke er røde men smukt lillagrå. De har begge et meget tydeligt bredt, hvidt bånd i den sorte vinge og sort kalot og ansigt. Det er hannens dragt – og måske også den buttede figur og de sindige bevægelser – der minder om en tysk domprovst der har givet den navnet der kommer af det tyske Dompfaff.
dompap hun
Dompappens sorte næb er et rigtigt finkenæb, kort og kraftig, beregnet til at behandle de plantefrø og -skud der udgør dens hovedføde selv om den om sommeren også kan tage en del insekter.
Udbredelse
Dompappen er udbredt i hele Europa undtagen i den nordligste del af Skandinavien og i et bredt bælte gennem Asien. I Danmark er der to underarter eller racer: Stor dompap der indvandrede fra Sverige til Sjælland og Bornholm i begyndelsen af 1900-tallet, og lille dompap der indvandrede fra Tyskland til Jylland og Fyn i 1930’erne. Siden er bestanden vokset kraftigt sådan at der nu i alt er mellem 25.000 og 50.000 par i Danmark. Der er forskelle på de to racer, bl.a. størrelsen, men de er så små at man skal have fuglene ved siden af hinanden for at kunne skelne.
Dompappen findes over hele Danmark, men er ikke så almindelig i Vestjylland nok fordi skovene der i så høj grad er rene nåleskove. Ganske vist er den en skovfugl og bygger gerne sin rede i en tæt gran, men ellers foretrækker den blandskove med både løv- og nåletræer. Det er sådanne skove man finder i Tissø-Åmose-området, og dompappen er da også ganske almindelig i alle områdets skove. I øvrigt findes den også almindeligt i bevoksninger som fx villahaver hvor den gerne går på foderbrættet.
Størstedelen af de danske fugle er standfugle, men nogle få trækker sydpå til Tyskland, Holland og Nordfrankrig om vinteren. Alligevel øges bestanden normalt om vinteren med et kraftigt tilskud af dompapper der trækker hertil fra Skandinavien og Finland, undertiden i så stort antal at der ligefrem er tale om en invasion. Så kan antallet nærme sig en halv million par i Danmark.
Læs hele artiklen her: December 2011 dompap
Tekst og foto: Jens Boesen
Hvinand, han
En af de sikre vinterfugle i Tissø og Flasken er hvinanden. Hannen er ikke til at tage fejl af med sine sorte og hvide farver og en tydelig hvid plet bag ved næbbet i det metalglinsende sortgrønne hoved. Hunnen er lidt mere anonym med sin grå krop og brune hoved. Men både han og hun har artens karakteri¬sti¬ske trekantede hovedfacon og iøjenfaldende gule øjne.Ænderne opdeles normalt i to hovedgrupper: svømmeænder og dykænder. Hvinanden hører sammen med fx troldanden, taffelanden og ederfuglen til dykænderne. Som navnet siger skaffer denne gruppe af ænder sig føden, fortrinsvis småfisk, krebsdyr, snegle og muslinger, ved at dykke ned under vandet med hele kroppen. Svømmeænderne – fx gråanden, pibeanden, spidsanden og skeanden – finder derimod føden som mest er planteføde, i vandoverfladen eller højst i en dybde som de kan nå ved at stå på hovedet i vandet med halen i vejret over vandoverfladen. De hvinænder man ser fx i Tissø, er derfor i en stor del af tiden forsvundet under vandoverfladen hvor de ud over smådyrene også tager en del planteføde, fx frø af vandplanter
Læs hele artiklen her: Nov 2011 Hvinand m. fotos
Voksen havørn i Naturpark Åmosen
Tag familien med på tur og oplev ørnene på Vestsjælland, når Ørnens Dag bliver afholdt den 19. februar. I området ved Fugledegård vil der fra 10-14 være ornitologer parate til at vise de ørne frem der måtte opholde sig i området. I løbet af dagen vil vi forsøge at arrangere mindre ture i privatbiler ud i Åmose-området.
Om vinteren er der ofte mange Havørne der holder til i Tissø-området, ligesom området også tiltrækker mange andre rovfugle som f.eks. Kongeørn, Rød Glente og Vandrefalk. Tit ses også store flokke af rastende gæs på markerne omkring Tissø og der raster mange forskellige slags ænder i området.
Fugledegård ligger ned til bredden af Tissø og danner til daglig udgangspunkt for naturformidling i området. Der er gode parkeringsforhold, ligesom der er mulighed for at nyde sin medbragte madpakke ved borde i området.
Der vil være mulighed for at låne kikkert og teleskop, men medbring gerne selv.
Turledere er: Mette Lauritzen, Henrik Wejdling, Rolf Lehrmann, Jette Reeh og Gerth Nielsen.
Adressen er: Fugledegård, Bakkendrupvej 28, 4480 St. Fuglede.
klit-stedmoderblomst
Månedens fugl, januar 2012: Silkehale – Bombycilla garrulus
Silkehaler
Tekst og foto: Jens Boesen
En af vores rigtige – og smukkeste – vinterfugle er silkehalen. Den er let kendelig på sin store nakketop og sin gråbrune hovedfarve der lives kraftigt op af de klart varmgule bånd i kontrast til sort på halespidsen og vingerne, på vingerne også med hvide bånd med små lakrøde pletter. Endelig har den en meget karakteristisk sort maske og sort hagesmæk.
Silkehalen yngler i nåleskovene i det nordlige Europa, i Asien og i Nordamerika. I deres yngletid lever de af insekter, men uden for yngletiden lever de mest af bær – især rønnebær. De kan hver æde 5-15 g bær ad gangen, men det tager kun ca. ½ time for bærrene at passere silkehalens meget korte tarm hvorefter fuglen er klar til et nyt måltid. En flok silkehaler kan derfor i løbet af ganske kort tid tømme temmelig mange træer og buske for bær.
Den korte tid i tarmsystemet medfører at bærrene kun fordøjes i meget ringe udstrækning. Bl.a. kommer bærrenes kerner og frø uskadte og helt spiredygtige ud i den anden ende. På den måde medvirker silkehalerne til spredningen af planter og træer.
Læs hele artiklen her: Januar 2012 Silkehale