Kategori Arkiv: Ikke kategoriseret

Ørnens Dag i Naturpark Åmosen d. 19. feb. kl. 10:00 – 14:00

Tag med DOF?s guider ud i naturen og oplev det store vingesus på Ørnens Dag. Foto: Klaus Dichmann

Tag med DOF?s guider ud i naturen og oplev det store vingesus på Ørnens Dag. Foto: Klaus Dichmann

Om vinteren søger ørnene efter føde over det meste af landet. Derfor er
der rigtig gode muligheder for at opleve det store vingesus ? særligt ved
fjorde og søer. Tag med Dansk Ornitologisk Forening (DOF) ud i den danske
natur og oplev ørnene ved Fugledegård ved Tissø søndag den 19. februar.

For syvende år i træk inviterer DOF?s Projekt Ørn til Ørnens Dag 21
forskellige steder i Danmark. DOF?s engagerede rovfuglefolk står i spidsen
for arrangementerne, og hele Danmarks befolkning kan opleve de storslåede
fugle.

På Vestsjælland kan ørnene opleves i området omkring Fugledegård ved
Tissø, hvor DOF?s lokale guider vil stå klar. Om vinteren er der ofte
mange havørne, der holder til ved Tissø, og området tiltrækker desuden
ofte mange andre rovfugle, f.eks. kongeørn, rød glente og vandrefalk. I
løbet af dagen vil DOF?s guider arrangere mindre ture i biler ud i
Åmose-området. Arrangementet varer fra kl. 10-14, og alle interesserede er
velkomne til at kigge forbi.

2011 var et succesfuldt år for havørnen i Danmark med i alt 38 ynglende
par, der fik 54 unger på vingerne. Det betyder, at der i alt er opfostret
287 havørneunger i Danmark siden 1996, hvor den imponerende rovfugl
genindvandrede som ynglefugl.

Der kommer også flere kongeørne i Danmark, selvom der ikke er nær så mange
som havørnene. I 2011 fik Danmarks to ynglepar to unger på vingerne. Siden
kongeørnen i 1999 begyndte at yngle i Danmark, har parrene fået 21 unger i
alt.

På Ørnens dag har hele Danmarks befolkning rigtig gode muligheder for at
opleve Nordeuropas største rovfugle i det smukke danske landskab, og DOF?s
guider vil fortælle succeshistorien om havørnen, der i 100 år var udryddet
i Danmark, men som nu trives i bedste velgående. Deltagerne kan også få
udpeget de mange andre fugle, der færdes i ørnenes landskab.

Det gør DOF for havørnene
* DOF overvåger og registrerer alle ynglende havørne og deres redesteder.
* DOF samarbejder med skovejere og myndigheder om at beskytte
redestederne og forhindre forstyrrelser af ørnene.
* DOF offentliggør hvert år en rapport om havørnebestandens status og
ungeproduktion.
* DOF skaber opbakning til havørnen ved at arrangere offentlige ture
til egnede steder, hvor skovgæster kan opleve ørnene uden at forstyrre.

Fakta om havørne
Havørnen er Europas største ørn. Den kan blive over 30 år gammel og yngler
ved lavvandede kyster, søer og fjorde. Den lever af ådsler, fisk,
vandfugle (gerne blishøns og skarver) samt mindre pattedyr. De voksne ørne
danner normalt par for livet. Reden kan blive over 3 meter høj og kan veje
op til 500 kg. Arten har ynglet i Danmark siden istiden ? undtagen i
perioden fra 1900-1994.

Fakta om kongeørne
Kongeørnen er lidt mindre end havørnen og flyver mere elegant. Den findes
bl.a. i Nordamerika, Nordafrika, Østeuropa og Nordeuropa. I 1999 ynglede
der i Lille Vildmose i Nordjylland det første par kongeørne i Danmark i
nyere tid. Kongeørnen lever af fugle (især gæs), harer og mindre gnavere,
men den går heller ikke af vejen for at æde ådsler.

Kontakt
Mette Lauritzen
Tlf. 28 94 53 70

Mødested for deltagerne
Fugledegård ved Tissø
Bakkendrupvej 28, 4480 St. Fuglede

Fugledegård ligger ned til bredden af Tissø og danner til daglig
udgangspunkt for naturformidling i området. Der er gode parkeringsforhold,

ligesom der er mulighed for at nyde sin medbragte mad ved borde i området.

Kategorier: Ikke kategoriseret | Læg kommentar

Månedens fugle oktober 2011: Gæs – Anserinae

Tekst: Jens Boesen
Foto: Jens Boesen og Per Huniche Jensen (Canadagås)

Bramgæs

Bramgæs

Året rundt vrimler det med gæs ved Tissø og i Halleby Å-Åmose-området. Forår og sommer ses stort set kun grågæs som yngler her i stort tal. I august, september og oktober samler der sig endnu flere, faktisk i tusindvis af grågæs inden de trækker til deres vinterkvarter i Holland og Sydspanien. Fra september optræder andre arter gæs i stadig større antal mellem grågæssene for hen imod slutningen af november at blive helt dominerende selv om der hele vinteren stadig er nogle grågæs der er blevet tilbage.

Fra februar vender grågæssene så tilbage mens de andre arter efterhånden flyver nordpå for i april-maj igen helt at have overladt området til grågæssene og deres nye afkom.

Læs hele artiklen her: Oktober 2011 gæs

Kategorier: Ikke kategoriseret | Tags , , , , , , , , , , , | Læg kommentar

Månedens blomst

Oktober: Vinge-Pileurt Polygonum dumetorum

Tekst og foto: Hans Guldager Christiansen

vinge-pilurt

vinge-pilurt ved Tissø

På Sæbyvej ved Tissø, hvor Hallebyorevej drejer fra mod øst, findes et lille slåenkrat. Krattet overvokses af nogle rødbrune slyngplanter, som ved nærmere eftersyn viser sig at være Vinge-Pileurt.

Mange kender planten Snerle-Pileurt, som ligner Vinge-Pileurt en del, men Vinge-Pileurt er større og frodigere og har indtil 2 m lange stængler. Desuden har Vinge-Pileurt 3 brede hindeagtige vinger på frugtens blade. Typisk er også den rødlige cylindriske og glatte stængel hos Vinge-Pileurt mens den hos Snerle-Pileurt er ru og kantet.

Vinge-Pileurt findes hist og her på Øerne og i Østjylland, men ellers er den sjælden. Det er en enårig plante, der overvintrer som frø. Den skal altså hvert år vokse frem af et frø og i dette tilfælde klatre op gennem slåenkrattet, hvor den så blomstrer i juli-september. Som billedet viser, kan den ende med at dække en hel del af krattet.

I nyere floraer er Snerle- og Vinge-Pileurt udskilt i en egen slægt Fallopia, som også omfatter de to invasive Japansk Pileurt og Kæmpe-Pileurt. Vinge-Pileurt hedder således nu Fallopia dumetorum. Det latinske artsnavn dumetorum betyder ”voksende i krat”

Kategorier: Ikke kategoriseret | Læg kommentar

Program for Tissø Vikingemarked 2011 – Glæd dig til 1 & 2 oktober

Det nye program for 2011 er klart og byder på en række nye og spændende aktiviteter – kom prøv det hele den 1 & 2 oktober.

Klik her for at læse programmet som pdf : Tissø Vikingemarked 2011

Spar penge og spring køen over – Køb din billet On-line

Print din egen plakat ud: Tissø Vikingemarked plakat

Kategorier: Ikke kategoriseret | Læg kommentar

Hør om Havhingsten på Fugledegård

Birger Christensen fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde holder foredrag om de fantastiske vikingeskibe som museet dels har udgravet og dels har rekonstrueret.

5. September kl 19:00 – 21:00
på Formidlingscenter Fugledegård

Havhingsten

Birger Christensen har mange års erfaring med vikingeskibs byggeri og formidling og har blandt andet være med til at bygge Havhingsten fra Glendalough.

Kom og hør en masse spændende historier om vikingernes fantastiske vikingeskibe.

Læs mere om vikingeskibe på http://www.vikingeskibsmuseet.dk/

Arrangementet afholdes af Tissø Vikingemarked

Kategorier: Ikke kategoriseret | Læg kommentar

Gratis familieaktiviteter den 3. og 17 juli

Støtteforeningen-Naturpark Åmosen holder igen i år åben hus på Formidlingscenter Fugledegård den 3. og 17 juli

Dørene er åbne fra kl 11:00 til 16:00 begge dage.


Spændende aktiviteter for hele familien

  • Kan du få 13 rigtige i Kulturquiz om stenalder- og vikingeudstillingen?
  • Prøv teleskoperne – måske ser du en havørn!
  • Se et levende bistade bag en glasplade, kan du finde dronningen?
  • Besøg vikingehaven og se nogle af vikingetidens planter
  • En af Danmarks største kult og ofre pladser fra vikingetiden har ligget ved Fugledegård – få historien!
  • Kan du finde kriblekrable dyr i naturen? – prøv naturstien
  • Besøg fugletårnet og se det fantastiske fugleliv ved Danmarks 4. største sø
  • Støtteforeningen laver bål og der er mulighed for lave snobrød (mod betaling)

Kom og vær med til en hyggelig dag for hele familien.

Med venlig hilsen

Søren Juul Nerenst
Formand
Støtteforeningen-Naturparken Åmosen

Kategorier: Ikke kategoriseret | Læg kommentar