Kalender
Vikingemarked
Støtteforening

Egensunikke produkter & services fra Naturpark Åmosen

Naturpark Åmosen har fået tildelt økonomiske midler fra LAG til at igangsætte et forløb som skal arbejde med produktudvikling, branding og synlighed på tværs af de mange lokale iværksætter og entreprenører.

Ideen er at vi bliver bedre til at arbejde sammen, udvikle på tværs og skabe nye forretningskoncepter. Projektet strækker sig over to år.
Projektet Egnsunikke produkter & services fra Naturpark Åmosen er et meget konkret og praktisk forløb, hvor vi præsenterer relevante værktøjer for den enkle virksomhed, hvor vi samarbejder og igangsætter forskellige synlighedsaktiviteter, inspirerer til innovation og samarbejde på tværs.
Vores mål er at Naturpark Åmosen og projektet kan agere løftestang for en positiv udvikling hos den enkle virksomhed og overordnet for hele området.

Hvad får du ud af det?

  • Mulighed for at få dit produkt eller din service certificeret og gøre brug af Brandet ”Naturpark Åmosen”
  • Mulighed for at deltage i div. workshops og temaaftener
  • Få adgang til viden og læringsværktøj
  • Blive del af en fælles markedsføring og en række synlighedskampagner
  • Deltage i aktiviteter lokalt, regionalt og nationalt.

Hvem kan deltage?

  • Er du producent eller leverandør af en råvare eller et produkt i / omkring Naturpark Åmosen
  • Har du en service virksomhed i / omkring Naturpark Åmosen
  • Er du kunsthåndværker i / omkring Naturpark Åmosen
  • Er du iværksætter med en god ide som kan fortælle historien fra Naturpark Åmosen

Vil du vide mere om projektet kan du hente en kortbeskrivelse af projektet Projektbeskrivelse UPNA

Hent vores invitation_kickoff

Vil du gerne være med, men er usikker på:

  • Hvordan du tilmelder dig og din virksomhed
  • Om du og din virksomheder er kvalificeret til at være med
  • Hvilke betingelser der er for at deltage

så kontakt projektleder Dina Overgaard på mail unikaamose@outlook.dk