Kalender
Vikingemarked
Støtteforening

Event: Kom med på en tur i engene

Kom med på en tur i engene
Juni
10

Turen foregår anden pinsedag, den 10. juni, kl. 14, hvor man mødes på Askvad Skovgård, Hallebyorevej 23, i Hallebyore.

Græssende kvæg vil kikke nysgerrigt, mens nattergale og gøge lader deres stemmer lyde sammen med andre småfugle.

Hvis deltagerne er heldige, lader rørdrummen sin fantastiske stemme lyde.

Havørne og glenter er ofte på besøg og sejler i det høje luftlag. Det er derfor en god ide at tage en kikkert med.

Deltagerne kommer forbi græssede enge, men også steder, hvor vegetationen kun bliver slået. Man vil iagttage den forskellige flora på turen.

Deltagerne vil også komme igennem skov og mark.

Støtteforeningen Naturpark Åmosen byder på kaffe og kage i det grønne, men man må gerne tage en kop med til at drikke af.

Det er gratis for medlemmer af Støtteforeningen Naturpark Åmosen, mens andre må slippe et mindre beløb.

Der kan være fugtigt i engen, så gummistøvler kan anbefales.