Kalender
Vikingemarked
Støtteforening

Event: Vandretur – Vikinger, Tissø og Værslevstien

August
19

Ved Fugledegård fortælles lidt om vikingetiden, Turen går derefter via ”Sporet ved Tissø” , hvor vi ser på nogle af de steder, hvor der er gjort kostbare fund, bl.a. den flotte Tissøring. Vi vandrer langs Hallebyåen til broen, hvor man har fundet en makaber grav med henrettede personer fra Middelalderen. Der er også fundet vikingesmedeværktøj lige i nærheden. Derefter går vi ad landevejen til Bakkendrup kirke, hvor kirken har tårnet vendende mod øst. Efter viadukten går vi ad den gamle jernbane, Værslevstien. Her er der efterhånden kommet en hel del spændende overdrevsplanter. På Værslevstien vil vi holde kaffepause.
I St. Fuglede kommer vi forbi den gamle station.
På kirketoppen i St.Fuglede vil vi skue ud over den flotte udsigt mod Tissø. Herfra vandrer vi tilbage til Fugledegård

Mødested: Fugledegård, Bakkendrupvej 28, 4480 St. Fuglede
Tid: Kl. 14 til ca. 19
Guide: Ella Pedersen for Støtteforeningen Naturpark Åmosen

Arrangør: Støtteforeningen naturpark Åmosen