Kalender
Vikingemarked
Støtteforening

Event: Tissø Vikingemarked fra kl. 10:00 – 16:00, den 7 & 8 oktober

Oktober
07

Runebrænding. Møntslagning. Bueskydning. Sværdkampe. Vikingemad. Mjød. Levende musik.
Den står på vikinge-stemning i stor stil i weekenden 1. og 2. oktober 2016 ved Tissø. Årets vikingemarked nærmer sig, og det bliver to dage spækket med aktivitet. To spændende dage.
Tissø Vikingemarked fi nder sted ved Formidlingscenter Fugledegård og er for både voksne og børn.

Vikingeskibet »Frigg« ligger for anker i Tissø lige op til arealerne, hvor vikingemarkedet fi nder sted. Tilrejsende vikinger slår boder op. Der handles. Der spises. Der drikkes. Der bydes på hesteshow med islandske heste, og de krigeriske vikinger fra Frederikssund kommer og viser sværdkunst. Her kan alle også være med til vikinge-blot: Ofring til de nordiske guder.

Tissø-kongen
I vikingetiden boede en lokal konge ved Tissø. Markeringer på engen viser, hvor kongsgården lå, og på Formidlingscenter Fugledegård fortæller udstillingen »Kongsgård og kultsted – vikingerne ved Tissø« gennem fi lm, lyd og billeder om stedets vigtige betydning.

Kriger-træning
På vikinge-markedet anno 2016 på dette dejlige sted lige ned til Tissø får børnene mulighed for krigertræning, for deltagelse i vikingelege og for at skyde med bue og pil. De får også lejlighed til at brænde runer i træ og flette et armbånd. Der er dyr at klappe. Og der er meget, meget mere at se på og deltage i.
Undervejs kan man stille sulten i vikingemad, og lækkersulten kan klares med en lækker bålpandekage.

Stor begivenhed
Tissø Vikingemarked regnes for en af årets helt store begivenheder på Kalundborg-egnen. Tissø-vikingerne har længe været i gang med forberedelserne og været på pletten med smagsprøver på aktiviteterne i en række sammenhænge, for eksempel ved »Kongens Togt« i Kalundborg i sommer.
Vikingerne var synlige i deres fl otte vikingedragter og bød på runebrænding og møntslagning i havneparken.
Der er på vikingemarkedet den 1. og 2. oktober ved Tissø lagt op til to dage fyldt med liv, livsglæde og med en stemning, der lægger op til en unik oplevelse for alle, der kommer og er med. Se mere på:www.vikingmarked.dk

Fakta
Tissø Vikingemarked finder sted den første weekend i oktober: 1. og 2. oktober. Begge dage er der vikinge-aktiviteter i tidsrummet klokken 10-16. Vikingemarkedet fi nder sted ved Formidlingscenter Fugledegård på Bakkendrupvej 28 i Store Fuglede. Se mere på:www.naturparkaamosen.dk

Pris:
Voksne: Kr. 65,-
Børn over sværdhøjde: Kr. 25,-
Gratis parkering