Udstilling

Åmosen – et kulturhistorisk skatkammer
I årtierne omkring 2. verdenskrig opholdt tusinder af mennesker sig i Åmosen for at skære tørv til brug for brændsel til befolkningen og ikke mindst industrien. Med de mange mennesker opstod der et helt samfund med Klondikelignende tilstande. Her var både barakbyer, værtshuse, en daginstitution og et bordel. Særligt børnene levede ofte under kummerlige forhold, men for nogle af dem var der et lyspunkt. Ved Bodal Gods blev der oprettet en børnehave, der kunne tage sig af børnene, mens mor og far var beskæftiget i tørveindustrien. Fra livet i børnehaven findes mange beretninger og tegninger, der vidner om børnenes liv i mosen.
De store tørvegravninger i Åmosen havde stor betydning for brændselsforsyningen i årtier, men de fik endnu større betydning for vores kendskab til stenalderen. Tusindvis af oldsager blev frilagt af tørvegraverne og takket være eminente bevaringsforhold er utallige ben- og takredskaber fra stenalderen bevaret til vore dage. Ofrede og velbevarede lerkar samt spor efter hyttetomter hører med til at give et væsentligt mere nuanceret billede af stenaldermenneskenes liv og med moderne teknologi kan vi næsten se dem. Oplev bl.a. kraniet af Sjællands ældste mand og se, hvordan han kan have set ud for ca. 7000 år siden. 

 Øst og vest – varierende udnyttelse af tørven
Dreng vender tørv i Åmosens østlige del. Privatfoto 1942 Åmosen rummer store mængder tørv, og det var derfor oplagt for industrien i København at få brændsel fra den sjællandske Åmose, da man dermed kunne spare på transportomkostningerne.
Især i Åmosens østlige del har der været en industriel udnyttelse af tørv. Mest kendt er Tørvefabrikken Bodal, der i 1940′rne leverede knapt 424.000 tons tørv til industrien i København.
Også lokale bønder havde aftaler på deres moselodder, og de gravede enten selv eller fik en mindre entreprenør til at grave. De lokale forretninger og erhvervsdrivende bestilte også tørv. Et år bestilte fx Sparekassen i Holbæk 8 tons tørv og slagter Mads Nielsen bestilte 50 tønder tørv.

I den vestlige del af mosen lader det til, at det primært har været de lokale lodsejere, der har udnyttet tørven. Til forskellige gårde hørte mosestykker som den enkelte bonde udnyttede. Bonden har enten selv gravet eller har hyret en gruppe mænd, kvinder og børn til at grave tørven. Der kunne kun graves i sommermånederne, da der kræves sol og varme.

Tørven skæres
Tørvearbejdere på Jorløse Mose, ca. 1943. Foto Hvidebæk lokalhistoriske Arkiv Der er mange måder at grave tørv på. Man kan skære tørven direkte op af mosen og lægge den til tørre på jorden. Man kan også skovle tørvejord op i en æltemaskine, hvorefter der tilsættes mere vand, så der dannes en tyk vælling, der lægges ud på marken for at tørre.
Den tørrede, såkaldte ‘pladder’, blev skåret i stykker af ca. 12×8 cm., der skulle vendes for at tørre på begge sider. Derefter blev stykkerne stablet i pyramideformede stakke, de såkaldte røgler, som tillod vinden at tørre dem yderligere. Det at vende og ‘røgle’ tørv var børne- og kvindearbejde.
Der blev arbejdet på akkord, og man skulle vende adskillige tusinde tørv hver dag. At grave den tunge tørvejord var mandearbejde, der ligeledes var akkordlønnet. Det har været tungt og slidsomt arbejde.
Sommeren 2007 ville have været katastrofal for tørveproduktionen. Den megen regn ville have vasket pladderet væk, og tørven ville ikke have kunnet tørre.
I den senere og mere industrielle del af tørveproduktionen har man også produceret presset tørv og briketter. Dette gjorde man primært af smuld, som man harvede direkte op af jorden, skrabede sammen og kørte til briketfabrikken.

Synlige tegn i landskabet i dag
Hvis man kører en tur gennem Hallebyore, langs med mosen, kan man se en række mindre lodder adskilt af små jordvolde med blandt andet pil og birk der vokser vildt. Jordstykkerne er meget flade og skærer sig igennem landskabet omtrent en meter lavere end de adskillende volde. Dette er levn fra udnyttelsen af mosetørvene i området. Når man går en tur i mosen, kan man også se nogle vandhuller/mosestykker, der er meget firkantede, hvilket også kan være et tegn på en tørvegravning. På detailkort vises tørvegrave ofte som kantede S-er. Tørvegravene kan være dybe, og arbejdet i disse har ikke været ufarligt.
Mange af mosestykkerne er blevet drænet og afvandet, så jorden i dag kan dyrkes intensivt. Tidligere var der enge, hvor man høstede hø i juni og så gravede tørv i juli og indtil kornhøsten. Karoline Graves skrev om dagliglivet fra anden halvdel af 1800-tallet ved Hallebye Å og netop mosen ved tiden for høslettet beskriver hun malende.

Kalundborg, Holbæk og Sydvestsjællands museer har i samarbejdet stået for ide´og produktion af udstilligen, som er udarbejdet i 2007 af cand. mag. Anne-Mette Marchen Andersen.

Information
Pris:Der er gratis adgang til udstillingen
Åbningstid: Ring af og aftalt en tid - tlf:30 56 66 85 
Periode: Fra 3.april 2010 til ultimo oktober 2010