Kalender
Vikingemarked
Støtteforening
Nyheder fra Naturpark Åmosen

Interaktiv Istid på Istidsruten

Interaktiv Istid på Istidsruten

Pressemeddelelse 19. august 2019

Interaktiv Istid – på Istidsruten, en kommende cykelrute på ca. 250 km på Vestsjælland

Nu har du muligheden for at opleve istidens dramatiske fortællinger gennem en historie om landskabets dannelse og det levede livs udvikling. Det sker via Tidslommen. En ny app, hvor indholdet er udviklet til hele familien. Vi anbefaler dog at du er fyldt seks år, for at få det optimale ud af oplevelsen. Tilblivelsen er støttet af Nordea-fonden og Udlodningsmidler til Friluftsliv, og er blevet til i et samarbejde mellem Istidsrutens partnere og Museum Vestsjælland, som har stået for produktionsarbejdet.

Den første i rækken

App-indholdet, som nu kan opleves i Sagnlandet Lejre, er det første i en lang række af interaktivt indhold, hvor brugeren inviteres til at tage aktiv del i den digitale oplevelse – ude i naturen. Appen er en del af Istidsrutens strategi, omkring at bruge teknologi som løftestang, i opgaven med at få flere børn og unge til at bruge naturen. Projektet er støttet af Nordea-fonden og Udlodningsmidler til Friluftsliv, der uddeles af Friluftsrådet.

Istidsruten og Museum Vestsjælland udvikler digitalt indhold til app-løsninger, hvor spilteknologi og virtuel kommunikation fungerer som løftestang til at bringe flere børn og unge og familier ud i naturen. Spilteknologien besidder den egenskab at den kan få brugeren til aktivt at tage del i den historie der bliver fortalt på den digitale platform. En central ide er at dem der bruger appen bliver ledt rundt i naturen, hvor de lære at begå sig igennem konkret læring om koblingen imellem naturen, historien og vores tilværelse i dag – imens de er aktive.

 

De mange spændende steder langs Istidsruten formidles i den gratis app Tidslommen. Med appen i hånden kan man opleve historien om istidens landskab og høre om de mennesker, der har boet her.

Som det første sted langs Istidsruten er Sagnlandet Lejre nu blevet udgivet i Tidslommen. Med appen kan man derfor gå på opdagelse i Sagnlandet og møde både stenalderjægere, 1700-tallets bønder og en af Sagnlandets formidlere, der fortæller om istiden og om netop det sted, hvor man står. I appen får man samtidigt tips og ideer til, hvordan man kan få endnu mere ud af sit besøg i Sagnlandet.

Over de næste år tilføjes en lang række oplevelser i appen i forbindelse med Istidsruten. Herunder spil, guidede ture og film. Tidslommen er udviklet af Museum Vestsjælland som en fælles formidlingsløsning og rummer oplevelser rundt omkring på Sjælland, både langs Istidsruten og andre steder.

Tidslommen er designet til, at man får det fulde udbytte, når man besøgerne stederne i virkeligheden og bruger sin telefon dér. Appen er gratis og man kan selv vælge, hvilke steder man besøger først. Tidslommen kan hentes nu i Google Play og App Store.

 

Istidsruten får nyt logo

I samarbejde med det aarhusianske brandingbureau, Creative Zoo, og med støtte fra Nordea-fonden, kan vi nu præsentere vores nye logo, som er let og legende, og som samtidig skaber tydelige associationer til Istiden.

Valget er faldet på netop dette logo da det igennem sin enkelthed og tydelige figur formår at favne den brede målgruppe, som Istidsruten ønsker at ramme. Som du kan se på billedet nedenfor, er det en af Istidens helt store pattedyr – mammutten. Inspirationen er hentet i historien om istidens dyreliv i Danmark, kombineret med det moderne og tidløse design som Danmark er bannerfører for.

Hvis man ønsker at benytte Istidsrutens logo, kan der rettes henvendelse til Christian Baadsgaard Jentzsch på mail:chjen@holb.dk eller telefon: 7236 2483.