Kalender
Vikingemarked
Støtteforening

Tidsaldre

Stenalder:
Et af Åmosens store aktiver er de mange arkæologiske fund, der er gjort i området. De første blev gjort i forbindelse med tørvegravning under og efter Anden Verdenskrig. Siden har arkæologer gjort en lang række vigtige fund af bopladser fra stenalderen. De ældste er fra sen-istiden for cirka 13.000 år siden, mens de yngste er fra midten af bondestenalderen og cirka 5.000 år gamle.

I Dalby nær udløbet af Halleby Å, findes Danmarks højeste jættestue, Rævehøj. Højen opførtes i bondestenalder for godt 5000 år siden. Fra Rævehøj har man en imponerende udsigt over en stor del af Vestsjælland og Storebælt med broen som symbol på nutidens ligeså utrolige byggeri.

Halleby Å har fungeret som transportkorridor for befolkningen i ældre stenalder. Den såkaldte Mulleruptid. Befolkningen sejlede ad de snoede åløb i kanoer mellem kystområderne og indlandets mange søer. Kysten gik dengang ca. 40-50 km længere ud i Kattegat. De efterlod sig mange spor i bl.a. Kirke Helsinge Mose, i Mullerup Mose, ved bredderne af Tissø og inde i Åmosen vest og nordvest for Tissø.

Fundet af bopladsen i Mullerupmose er verdensberømt, da det føjede en ny epoke til stenalderen. Fundene gav navn til en tidsperiode. Der er i dag opsat to mindesten der markerer findestedet for bopladsen fra ældre stenalder.
Tilsammen har Lille og Store Åmose den største koncentration af velbevarede stenalderbopladser i Danmark. Bevaringsforholdene for oldsager af ben, tak og andre organiske materialer er uden sidestykke i Europa.

Af hensyn til bevarelse af Åmosens omfattende kulturarv blev den østligste del af Store Åmose ved Bodal totalfredet i 1993. I dag er området lukket for biltrafik, men det er tilladt at færdes på cykel eller til fods.

Områdets fund af oldstidshistorie igennem årtusinder har givet arkæologerne gode muligheder for at få et indblik i bosættelsernes udvikling. En naturpark i Åmosen vil derfor være en oplagt til formidling af viden om såvel naturen som udviklingen i den danske kulturhistorie gennem årtusinder.

Stenalderen ved Tissø

Også området omkring Tissø rummer en interessant fortælling om stenalderen.

Mange fund af både flint og ben viser, at der har boet mennesker omkring Tissø siden stenalderjægerne for over 13.000 år siden havde deres fiskepladser og jagtmarker her. Flere pilespidser fra den såkaldte Brommekultur er fundet ved vestbredden af Tissø. Pilespidserne er tabt eller efterladt på jægernes små bopladser, der lå på lave næs ved søen.

Landskabet omkring dem har været en lys, åben birkeskov. Vejret har været lunere end i dag og i området var storvildt som kæmpehjort, kronhjort, elsdyr og bjørn en del af den naturlige fauna.

Også gennem Ahrensburgkulturen, for godt 12.000 år siden, havde jægerne og fiskerne deres gang ved Tissø. På Fugledegårds jorde er der fundet en pilespids, og i 2012 blev en zinken fundet syd for Fugledegårds jorder. En zinken er et redskab, der blev brugt til opskæring af rensdyr-gevirer. Fundet viser, hvilket arbejde der gik i gang, når dyrene var nedlagt, og deres takker eller knogler skulle omdannes til redskaber og smykker.

På dette tidspunkt er Danmark igen indhyllet i kulde, og istidens sidste krampetrækninger tager fat.

Fra Maglemosekulturen stammer to usædvanligt flotte fund – Nordens største stenøkse og et spidsvåben-depot, sætter Tissø på Danmarkskortet. Kæmpeøksen er med sin 50 centimeters, groft tilhuggede flade, énestående i Danmarks oldtid. Øksen til det absolut største menneskeskabte, flintobjekt fundet i Norden. Nogen praktisk funktion har øksen næppe haft. Den er i stedet tolket som et ceremonivåben.

Maglemosekulturen er opkaldt efter fund i den verdensberømte Mullerup mose – beliggende ganske tæt på Tissø.

Der er også spor efter bondestenalderens mennesker ved tissø. På Kalmergårdens jorde er der fundet et stenbygget gravkammer fra Enkeltgravskulturen. Heri blev to personer – formodentlig mænd – begravet for 4.600 år siden. Med sig i graven fik de gaver; en lille hulslebet økse, et lerbæger og en flintesten med knusemærker for enden. Flinten har sammen med det lille stykke svovlkis, der også fulgte dem i graven, fungeret som fyrtøj. Der var ikke intet spor af skeletterne, men resterne af lidt tandemalje afslører hvor hovederne har ligget.

I 2001 blev der ved Bulbrogård fundet en gravplads fra Senneolitikum. På gravpladsen er ti grave med sikkerhed placeret for x år siden. Ved de fleste grave kunne arkæologerne se kistespor, og flere skeletdele og velbevaret tandemalje var at finde i gravene. To personer havde fået gravgaver med. Den ene en smuk flintdolk, den anden et smykke af skiffer. Meget tyder på, at én af personerne på pladsen er blevet begravet i en stammebåd.

Bronzealder
Luren fra Lunden

Fra Bronzealderen er der også spor fra menneskene ved Tissø. Ved Bulbrogård er der således udgravet to urnegrave. Efter døden er personerne blevet brændt på et ligbål, og resterne af de brændte ben, er lagt i en keramikkrukke. Herefter er de stedt til hvile på søens bred. I samme område er en ragekniv dukket op af mulden ved hjælp af metaldetektor.

Et ganske særlig fund fra Bronzealderen er luren fra Lunden. Området ligger mod syd mellem Fugledegård og Sæby. Lurer er et sjældent fund i Danmark. Kun i alt 39 lurer kendes fra det danske område, og ikke alle eksisterer stadig.

Jernadler
Jernalderen ved Tissø byder på unikke fund. I søen, tæt ved udløbet til Hallebyåen, blev der i 1891 fundet en tyrefigur i bronze.

Tyren menes at have siddet på en kedel eller en vogn. Figuren har flere lighedstræk med andre tyrefigurer fra Danmark. Mest opsigtsvækkende er det dog, at der i den bayerske by Manching i Sydtyskland, findes en næsten identisk figur. Manching ligger i det gammel-keltiske område, og figuren menes at have været fremstillet i netop dette område. Tyren dateres til tiden omkring Kristi fødsel.

I forbindelse med udgravningen af hallen på Fugledegård fremkom en lille gravplads fra romersk jernalder. Diffuse spor i jorden viste sig at være otte grave fra omkring Kristi fødsel. Tre af gravene blev udgravet, de sidste 5 ligger bevaret til eftertiden.

En af gravene indeholdt skelettet af en ung pige på omkring 10 år. Som gravgave havde hun fået et lille lerbæger og et flot dragtspænde. I en anden grav lå skelettet af en voksen kvinde. I hendes grav lå 3 flotte lerpotter og et dragtspænde med guldblik. I spændet var der rester af kvindens tøj, som kobbersaltene fra fibulaen havde konserveret, og bevaret for eftertiden. Den sidste grav indeholdt skelettet af endnu en ung pige, hvis alderen er uvis. Hendes gravgave var en lille lerpotte.

Fra Yngre Romersk Jernalder er der fundet en enkelt grav ved Bulbrogård. Det var en jordfæstegrav, hvor knoglerne fra begge ben, kraniet og tandsættet var bevaret. Den døde havde fået en lille kop med som gravgave. Koppen var på fineste vis omgivet en cirkel af små røde sten.

Vikingetid

Navnet Tissø er over 1000 år gammelt og kommer angiveligt af krigsguden Tir eller Tyr i den nordiske mytologi. Rige fund, af bl.a. våben, tyder på, at der har været ofringer til den hellige sø i sen jernalder og vikingetid.

På vestbredden af Tissø nord for Halleby Å, påbegyndte man i 1995 de første store arkæologiske udgravninger af en vikingeboplads. Fra 550 til ca. 700 e.Kr. lå stormandsresidensen nord for den nu nedrevne Fugledegård, hvor der i dag ligger et informationscenter.

Eksempel på viking søm fundet i 2008 ved Tissø. Der er fundet i 1000 vis omkring Fugledegård.

Den nordlige stormandsresidens var fra begyndelsen et imponerende anlæg. Med et indhegnet areal på 10-12.000 m2, var den mindst tre gange større end samtlige gårde i Danmark. Bygningerne omfattede et stort langhus på ca. 40 meter, to større huse, enkelte mindre huse og såkaldte grubehuse (arbejdshuse).

Meget tyder på, at den nordligste gård nedbrændte i midten af det 7 århundrede. Gården blev aldrig genopført. Afløseren opføres på Fugledegårds jord ca. 600 meter længere mod syd. Storgården ved Fugledegård eksisterede i flere århundrede fremefter. Det er tydeligt at personer tilhørende eliten har opholdt sig på gården. Der er således fundet mange forgyldte smykker og beslag af sølv og bronze. Det fineste fund er en guldhalsring på næsten 2 kg. Ved Fugledegård kan man i dag se omridset af storgården markeret med pæle, der blev sat ned i forbindelse med udgravningen.

Links: Vikingetiden ved Tissø

Se hvordan Stormandssædet blev bygget
Udgravningen ved Fugledegård
Menneske ofring

Middelalder:
Området ved Tissø har i nationalt henseende også været meget betydningsfuldt i Middelalderen. Her havde den berømte hvideslægt nogle af sine mange besiddelser.

Hvideslægtens stamfader er Skjalm Hvide. Skjalm Hvide fik blandt andet sønnen Asser Rig, hvis to sønner Biskop Absalon og Esbern Snare har betydet meget for egnen og for Danmark.
Sæby Kirke, som Asser Rig opførte i 1100-tallet, ligger tæt ved Tissø som et smukt minde om hvideslægten. Kirken er berømt for sine romanske og gotiske kalkmalerier.

Eksempel på fund ved Fugledegård – måske en legetøjshund ca. 200 år gammel

Tæt øst for kirken ligger Sæbygård. Det menes at Esbern Snare opførte gården. Ifølge historien døde Esbern Snare af et fald ned af trappen på Sæbygård.
Nævitzbro, der i dag hedder Bromølle var i 1100-tallet ét af de få steder, hvor Åmosen kunne passeres i nord-sydlig retning. Fra dokumenter i Rigsarkivet ved vi, at Biskop Absalon i august 1198 forærede området ved Bromølle Kro til Sorø kloster. Stedet er i dag det sted i Danmark, hvor der har været drevet krodrift i længst tid. I 1998 kunne kroen således fejre 800 års jubilæum.

I 1284 udfærdiger Esbern Snares barnebarn, Absalon Andersen, et dokument på et sted som hedder Hallenslevlund. Meget tyder på at Hallenslevlund er det sted på sydbredden af Tissø, som arkæologer udgravede for år tilbage. Set med nutidens øjne er placeringen af en stormandsgård yderst på et næs langt ude i en sump vanskelig at begribe, men i et middelalderperspektiv bød søen og de udstrakte engarealer på betydelige muligheder.

Lundens omgivende engarealer var attraktive for kvæg- og hesteopdræt. Danske heste fandt god afsætning i 1200-årenes Europa, og hesteopdræt var for mange herremænd en guldgrube.
Takket være de seneste tolv års braklægning af de brednære dele af Lunden er de sårbare rester af fundamenter og anlægsspor endnu bevaret i jorden.

2. Verdenskrig
Der har gennem tiderne været omfattende tørvegravning i Åmoserne. Særligt i Store Åmose var der en omfattende tørvegravning under 2. Verdenskrig. Læs historien på Kalundborg Museums hjemmeside

Nyere tid:
I det højtliggende, bakkede landskab øst for Tissø – ligger herregårdene tæt. To store hovedgårde er grundlagt i middelalderen. Tre mindre herregårde er kommet til i 1700-1800 tallet. De mange stednavne med endelser på “tved” og “ved” fortæller, at området tidligere var mere skovdækket end i dag. I løbet af 1400- og 1500- tallet lagde herregårdene i stigende grad beslag på netop denne type jorder, hvor skovene lokkede med gunstig jagt. De mest bakkede arealer – der ikke kunne dyrkes – gjorde fyldest som overdrev, hvor kreaturerne græssede.

Godslandskabet afslører sig blandt andet ved de store marker, der er indhegnet af gamle stendiger og levende hegn. Hegnene er især en stor oplevelse om foråret, hvor de mange forskellige træer og buske blomstrer. Smukke alléer viser vej til hovedbygningerne. Her ligger også driftsbygninger og en række småhuse til de folk, der tidligere var nært knyttet til godserne. De større hovedgårde har stadig bevaret stykker af den skov, der i tidlig middelalder dækkede en større del af området.

Rangle mølle

Imellem herregårdene er landsbyerne og deres jorder kilet ind. Bøndergårdene og de tidligere fæstegårde ligger inde i landsbyerne eller er flyttet ud på deres jorder i landsby-ejerlavet. Her finder vi også husmandsstederne og landarbejderhusene, som især blev opført i 1800- tallet.
I Reersø by kan man endnu se hvordan gårdene lå før landboreformernes tid. Gårdene ligger i to klynger, så tæt at to gårdes tagskæg rører hinanden. Gårdene har ligget på stedet fra Stavnsbåndets tid.

Landskabet ved Åmosen og Tissø fortæller således endnu i dag om et samfundsliv, der udspillede sig hér for mange af hundrede år siden. Men landskabet fortæller også om nyere tids historier.

Sukkerfabrikken i Gørlev fra 1912 lukkede i år 2000. Pumpestationen som pumpede vand fra Tissø til sukkerproduktionen gennem en 6 km land rørledning, står endnu ude ved Halleby Å´s afløb fra Tissø, som et industriminde. I 1960 blev der ført en vandledning fra Tissø til Kalundborg for at forsyne det nyetablerede kraftværk, Asnæsværket, med kølevand. I dag forsyner vandledningen også de store moderne industrier i Kalundborg som gipsfabrikken Gyproc, Novo Nordisk og Statoil-raffinaderierne