Åmosen

Åmosen har i ældre historisk tid været et langstrakt morads af mose og sumpskov, som kun kunne passeres få steder. På trods af ufremkommeligheden har stedet gennem årtusinder været et yndet bosted, hvilket arkæologiske fund helt tilbage til stenalderen vidner om. På denne hjemmesides afsnit om kulturmiljø kan man læse mere om de mange arkæologiske fund i området.
Åmoseområdet består af Store Åmose, mølleområdet fra Bromølle til indløbet i Lille Åmose, og Lille Åmose til udløbet i Tissø. Mens Lille Åmose i stort omfang har bevaret sit oprindelige udseende, har Store Åmose gennem flere hundrede år været påvirket af tørvegravning og landbrugsmæssig udnyttelse.

I de tidlige år har den landbrugsmæssige udnyttelse været begrænset til afgræsning og høslæt i udkanten af området, men udnyttelsen er senere blevet intensiveret, og har medført indgreb som afvanding af mosen og regulering af åen. Den første store afvanding i Store Åmose blev foretaget i årene 1930-1933 og den anden store afvanding omkring 1960.

Området har været præget af intensiv landbrugsdrift i mere end 40 år. Mange af de dyrkede lavbundsarealer har med tiden sat sig, og er derfor taget ud af drift. At den landbrugsmæssige værdi er forringet, er medvirkende til at gøre området interessant i forhold til naturgenopretning.