Oktober: Vinge-Pileurt Polygonum dumetorum

Tekst og foto: Hans Guldager Christiansen

vinge-pilurt ved Tissø

Læs hele artiklen her:okt vinge-pileurt

September: Klit-Stedmoderblomst

Viola tricholor ssp. curtisii

Tekst og foto: Hans Guldager Christiansen

klit-stedmoderblomst

Læs hele artiklen her: sept klit-stedmoderblomst

August: Tætblomstret Hullæbe Epipactis purpurata

Tekst og foto: Hans Guldager Christiansen

Tætblomstret Hullæbe i skovbunden mellem Åmose Å og Hallebyore.

Juli: Pastinak Pastinaca sativa

Tekst og foto: Hans Guldager Christiansen

Pastinak i vejkanten, hvor vejen mellem Holbæk og Sorø krydser Åmose Å.

Læs hele artiklen her: Juli Pastinak

Trævlekrone på en ugræsset eng ved Madesøvej, Lille Åmose.

Læs hele artiklen her: Juni Trævlekrone

Maj: Fandens mælkebøtte

Tekst og foto: Hans Guldager Christiansen

Fandens Mælkebøtte på eng lige nord for Skellingsted Bro, Store Åmose.

Læs hele artiklen her:Fandens Mælkebøtte

April: Blå Anenemomone Ane hepatica

Tekst og foto: Hans Guldager Christiansen

Blå Anemone, Klinteskoven, 3. april

Klik her for at læse hele artiklen: Blå Anemone

Oktober: Taks Taxus baccata

Tekst og foto: Hans Guldager Christiansen

Bromøllekro-taksen

Taks er et lille, 10-15 m højt træ eller en tæt busk med mange stammer. Det er et nåletræ med blanke og mørkegrønne nåle på oversiden og mat lysegrønne på undersiden. Han- og hunblomsterne sidder på forskellige planter (særbo, tvebo). Hunblomsterne udvikler efter bestøvning en frøkappe, som først er grønlig og senere på efteråret bliver rød og saftig. Frugterne fortæres af fugle, og frøene passerer ufordøjede gennem fuglene og spredes således.

Taks, en hunplante med de røde frøkapper

De tætte taksbuske kan let klippes i forskellige former og taks plantes derfor ofte i haver og på kirkegårde. Men nåle, kviste og frø er meget giftige, og især heste er følsomme overfor giften. Taks omtaltes tidligere som “dødens træ”, nok pga. plantens giftighed og dens brug på kirkegårde. Kun den røde frøkappe er ikke giftig.

Danmarks største taks står overfor Bromølle Kro på den anden side af vejen (se det indsatte billede). Den menes at være 500 år gammel, men det er ikke fastslået. Træet er en hunplante. Tidligere var her en lille zoo og et tivoli, men nu er området privatejet, og der er ikke adgang til træet, som i øvrigt også er noget trængt af anden bevoksning.

Taks anses for at være vildtvoksende i Danmark et enkelt sted, nemlig i Munkebjergskovene ved Vejle. Da taks er almindeligt plantet, forvilder den sig ikke sjældent, og den er ret almindelig i skovene omkring Bromølle. 

September: Kræge Prunus domestica ssp. insititia

Tekst og foto: Hans Guldager Christiansen

Kræge - klik på foto for forstørrelse

Kræge er en ældgammel form for blomme, som er indført til Danmark allerede i vikingetiden. Man regner med, at Kræge – og andre blommer – oprindelig var en følge af krydsninger mellem Slåen og den oprindeligt i Orienten hjemmehørende Mirabelle. Moderne blommesorter er resultatet af årtusinders forædlingsarbejde ud fra disse krydsninger, og Kræge er altså en af de tidligt opståede blommer.

Det er derfor ikke mærkelig, at Kræge ligner Slåen en del. Kræges blade er 4-7 cm lange i forhold til Slåens 2-4 cm. Også frugten er større end Slåens, nemlig 2-4 cm, mens Slåens frugter er 0,8-1,4 cm. Frugten er normalt kuglerund, og blomst og frugt sidder ofte sammen to og to, hvilket kan anes på foto til højre bag den forreste kræge. Modsat vore dages forædlede blommesten, så er Kræges sten helt rund og slipper ikke frugtkødet. De velsmagende frugter modnes i september. Moderne blommer er mere ovale, kan blive væsentligt større og kødet slipper let stenen ved modenhed i september. Det menes, at der i dag findes over 2.000 blommesorter.

Kræge er temmelig sjælden og kan findes i hegn i de sydøstlige dele af landet, hvor den er forvildet fra tidligere dyrkning. Det afbildede eksemplar er fra stien til Ørnebjerg, Buerup (vest for Lillevej 7). Jeg har også set Kræge i levende hegn nær herregården Selchausdal.

August: Vellugtende SkabioseScabiosa canescens

Tekst og foto: Hans Guldager Christiansen

På billedet ser man, at de spinkle planter har skarp konkurrence af højtvoksende urter. Skrænten afgræsses ikke fort tiden og gror derfor langsomt til. Grove urter og buske vil med tiden skygge den lave, varmekrævende flora væk, hvis der ikke gøres noget.

Naturpark Åmosen har i samarbejde med de 5 lodsejere langs Tissøs østlige søbred udarbejdet en plejeplan, som bl.a. foreslår at inddrage skrænten. Der vil i efteråret 2010 blive søgt landdistriktsmidler til at realisere plejeplanen. Kalundborg Kommune har givet tilsagn om et betydeligt tilskud til realisering af plejeplanen. Det forventes derfor, at plejeplanen kan gennemføres i 2010-2011..

Juli: Kalmus – Acorus calamus

Tekst og foto: Hans Guldager Christiansen

Carsten Clausen holder det riflede Kalmus-blad i sumpen ved Strids Mølle. Klik på billedet for forstørrelse.

Kalmus er en 60-100 cm høj sumpplante. De 2 cm brede sværdformede blade lyser blanke og friskgrønne op i rørsumpen, og bladene kendes på de tværbølgede riller. Knuses bladet, åbenbarer der sig en forunderlig aromatisk duft, og smagen er ligeledes meget karakteristisk.

Kalmus er ikke sjælden men findes hist og her langs bredden af søer og åer. Her på billedet ses den i kanten af møllesøen overfor Strids Mølle, og den findes også talrigt i søen, som omgiver Torbenfeld. Især findes den ved middelalderlige slotte, klostre, borge og ved møller.

Kalmus er en gammel kulturplante. Den stammer fra det sydøstlige Asien, hvorfra man mener, at mongoler under deres fremfærd sidst i 1200-tallet tog den med til bl.a. Estland. Herfra den er kommet videre til Danmark. Mongolerne mente, at smed de et stykke af planten i et vandhul, blev vandet renset. Kalmus er altså en rigtig trolddomsplante. Desuden var planten både i antikken og i middelalderen en berømt lægeplante, som blev brugt mod bl.a. vattensot, nyrelidelser, hoste og leversygdomme. I dag indgår kalmus i forskellige likører herunder Benediktinerlikør og Chartreuse.

Da Kalmus er fra det tropiske Sydøstasien, sætter den ikke frugt i Danmark. Alligevel kan man af og til få øje på en 5-8 cm lang cigarformet blomsterstand, som er trængt til siden af et opret, løvbladlignende blad. Men frøene modnes ikke, og Kalmus formerer sig kun vegetativt.

Maj-Gøgeurt i juni

Tekst og foto: Hans Guldager Christiansen

Maj-Gøgeurt i mængde på eng ved Nedre Halleby Å

Maj-Gøgeurt blomstrer normalt fra sidst i maj og et stykke ind i juni. I år er foråret forsinket med 1-2 uger, og Maj-Gøgeurt vil blomstre langt ind i juni. I Østdanmark er Maj-Gøgeurt nok den almindeligste eng-orkide. Den findes i moser og på fugtige enge, hvor grundvandet er nærings- og kalkrigt. Alligevel er det ikke en almindelig plante. I takt med at enge og moser gror til eller er blevet drænet og opdyrket, forsvinder Maj-Gøgeurt, og med den mange andre interessante planter.

Foto herover er fra en eng nær Nedre Halleby Å ved Ornum, hvor ejeren har været omhyggelig med at pleje engen til gøgeurternes bedste. Engen slås først efter, at gøgeurterne er afblomstret og har sat frø. Denne optimale drift svarer til en gammel driftform, hvor der blev slået hø på engen ca. 1. juli, hvorefter høet blev revet sammen og brugt til vinterfoder til kvæget. Eller til gamle dages ekstensive afgræsning af enge og moser med kvæg.

På engen her står de mange Maj-Gøgeurter sammen med få eksemplarer af Kødfarvet Gøgeurt.

De to orkideer står ofte sammen, og de kan kendes fra hinanden på, at Maj-Gøgeurt har en mørkere blomsterfarve. Bladene hos Maj-Gøgeurt er ofte plettede mens de er uplettede hos Kødfarvet Gøgeurt. Maj-Gøgeurts blade er også bredest omkring midten, mens Kødfarvet Gøgeurts blade er bredest ved basis og de har en bådformet spids. Senere i juni dukker endda en 3. gøgeurt op på den viste eng, nemlig Plettet Gøgeurt. Tænk, om engene langs Nedre Halleby Å blev plejet ligeså optimalt som denne eng. Det kunne blive et syn for Guder og til glæde for dyr, planter og mennesker.

Maj: Anemoner i ny-udsprungen bøgeskov

Tekst : Hans Guldager Christiansen

Gule og hvide anemoner i Klinteskoven. Klik på foto for forstørrelse. Foto Gertrud Knudsen

Danmarks smukkeste plantesamfund er et tæppe af hvide anemoner i en ny-udsprungen bøgeskov. Dette syn kan man se mange steder, og billedet herover er fra Klinteskoven på østsiden af Tissø. Det haster med at komme ud og se det lysegrønne løv og de hvide anemoner, da træernes blade hurtigt bliver mørkere, og så er det slut med blomsterfloret.

Næsten alle skovbundens planter har samme strategi: De opsamler forråd i løbet af sommeren, som gemmes til næste forår. Hvid anemone gemmer sit forråd i sine jordstængler, hulrodet lærkespore i knolde og almindelig guldstjerne i løg. Så snart solen varmer skovbunden op i det tidlige forår, spirer forårsfloraen frem, idet planterne bruger det opsamlede forråd fra sidste år. Det giver dem et forspring i forhold til træerne, så de kan sætte både blade og blomster inden skovens træer springer ud. Næringssalte er der nok af til forårsfloraen, da træernes blade fra sidste (og forrige) år nedbrydes til næringssalte.

I Klinteskoven, Tissø, er der mange andre smukke forårsplanter foruden hvid og gul anemone, nemlig hulrodet lærkespore (i både rød-violet og hvid udgave), almindelig guldstjerne, vorterod, bingelurt, viol og andre. Når skoven senere bliver mørk, spirer andre planter frem, men de har slet ikke samme udbredelse og fine blomster, der som et ”væg-til-væg-tæppe” dækker skovbunden i gamle skove.

April: Hvid Hestehov

Hvid Hestehov er en sjælden plante på Sjælland, men en flot bevoksning kan ses lige syd for Bromølle Kro. Ca. 50 m syd for kroen drejer man fra Slagelsevej mod vest ad Kattrupvej, og lige til venstre i skovkanten af Kattrupvej findes en kæmpe bevoksning af Hvid Hestehov.

Hvid Hestehov ligner den langt mere almindelige Rød Hestehov en del, men den har hvide blomster med grønlige kronblade modsat Rød Hestehovs røde blomster. De blomstrer begge i april. Rød Hestehov kan f.eks. ses ved Holmstrup Kirke 1 km nord for Bromølle.

Tekst og foto Hans Guldager Christiansen

På billedet ses masser af stængler hver med mange blomstrende kurve, mens de iøjnefaldende grundblade endnu ikke er fremme. Grundbladene bliver til sin tid 15-25 cm brede og er skarpt tandede.Ved frugtmodning bærer Hvid Hestehov sine frugtstande højt over grundbladene.