Hør om Havhingsten på Fugledegård

Birger Christensen fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde holder foredrag om de fantastiske vikingeskibe som museet dels har udgravet og dels har rekonstrueret.

5. September kl 19:00 – 21:00
på Formidlingscenter Fugledegård

Havhingsten

Birger Christensen har mange års erfaring med vikingeskibs byggeri og formidling og har blandt andet være med til at bygge Havhingsten fra Glendalough.

Kom og hør en masse spændende historier om vikingernes fantastiske vikingeskibe.

Læs mere om vikingeskibe på http://www.vikingeskibsmuseet.dk/

Arrangementet afholdes af Tissø Vikingemarked

Kategorier: Ikke kategoriseret | Læg kommentar

Ny folder om Værslevstien

Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen har i august 2011 lavet en ny spændende folder med titlen:

En rejse gennem natur og kultur ad den nedlagte jernbane
fra Skovbakkerne ved Værslev til Gørlev Station

Læs resten af artiklen her som PDF: Værslevstien
Kategorier: Artikler og presse, Fotos, Gæstefortællinger, Udgivelser | Tags , , , , , | Læg kommentar

Månedens blomst

August: Tætblomstret Hullæbe Epipactis purpurata

Tekst og foto: Hans Guldager Christiansen

Tætblomstret Hullæbe i skovbunden mellem Åmose Å og Hallebyore.

I de vidtstrakte skove SSV for Jyderup står der en meget sjælden vild dansk orkidé Tætblomstret Hullæbe. På Sjælland findes den kun her syd for Jyderup, mens den i Østjylland findes på 50 steder. Tætblomstret Hullæbe ligner den langt mere almindelige Skov-Hullæbe en del, men Tætblomstret Hullæbe har en tykkere stængel og små grågrønne blade, som er mere eller mindre violet anløbne på undersiden. Den blomstrer i august.

Tætblomstret Hullæbe vokser næsten kun i gammel bøgeskov på plastisk ler. Den står, hvor leret kommer frem i jordoverfladen, som f.eks på stejle skrænter, ved åbrinker eller langs skovveje med opgravede grøfter.

Både Skov-Hullæbe og Tætblomstret Hullæbe bestøves af hvepse. De drikker den gærede nektar, som findes i inderlæben. Hvepse får derved hæftet klæbelegemer med pollen på sig, og de efterhånden berusede hvepse tumler fra den ene blomst til den anden og bestøver derved blomsterne. Måske er det hvepsene selv, der bringer gærcellerne rundt til Hullæbeblomsterne, så nektaren efterhånden gærer. Det er morsomt at se hvepse usikkert sejle rundt mellem Hullæbeblomster og øvrige omgivelser.

Tætblomstret Hullæbe er meget sjælden udenfor det østjyske område på grund af dens specielle krav til voksested. Desuden efterstræbes den af rådyr, som æder de blomstrende stængler, vel nok pga. blomsternes søde smag. Ofte ser man afbidte stængler i skovbunden på voksestederne blandt enkelte oversete blomstrende eksemplarer.

Kategorier: Artikler og presse, Fotos | Tags , , , , | Læg kommentar

Månedens blomst

Juli: Pastinak Pastinaca sativa
Tekst og foto: Hans Guldager Christiansen

Pastinak i vejkanten, hvor vejen mellem Holbæk og Sorø krydser Åmose Å.

Her i juli og august står Pastinak i tusindvis langs de midt- og vestsjællandske veje. De store og kraftige gullige skærmplanter med de furede stængler ligner ikke noget andet.

Pastinak er en ældgammel kulturplante, som oprindeligt kommer fra Mellem- og Sydeuropa. Allerede de gamle grækere og romere dyrkede den for rodens skyld. Den er indført til Danmark engang i middelalderen, idet den er fundet i danske byer i lag fra det 14.-16. århundrede i haver indenfor bymurene.

Pastinak er en 2-årig plante. Det 1. år anlægger planten blot en roset af blade, som sommeren igennem samler et stort forråd i roden. Det er på dette tidspunkt, at man kan spise roden, som er tyk, gullighvid og kødfuld. Den er sød, har en krydret smag og lugter omtrent som gulerod. Det andet år sender planten et blomstrende skud i vejret, hvorefter den visner og dør. Det, vi spiser som Pastinak-rod stammer fra forædlede sorter. De vilde rødder er næppe værd at spise og ikke så store og milde som de forædlede.

Pastinak står på Naturstyrelsens sortliste over invasive arter. Styrelsen mener, at planten efterhånden er blevet så udbredt, at den fortrænger den naturlige flora, og at den således bør bekæmpes ligesom f.eks. Kæmpe-Bjørneklo.

Kategorier: Artikler og presse, Fotos | Tags , , , | 1 Kommentar

Vikingeundervisning på Fugledegård i September

Foto: Tissø Vikingemarked 2010

Kalundborg Museum og Fugledegård tilbyder Kommunens skoler at tage på vikingedag i september som optakt til årets vikingemarked. Undervisningsforløbet kan anvendes som en udflugtsdag, i forbindelse med en emneuge om vikingerne eller som en rystesammentur i starten af det nye skoleår.

Vikingedagen bygges op omkring et rollespil om stormanden, der bor på gården ved Tissø og indeholder aktiviteter som madlavning, krigertræning og trinstøbning. Se vedhæftede program for mere information:vikingeundervisning ved Tissø.

Kategorier: Artikler og presse | Tags , , , , | Læg kommentar

Gratis familieaktiviteter den 3. og 17 juli

Støtteforeningen-Naturpark Åmosen holder igen i år åben hus på Formidlingscenter Fugledegård den 3. og 17 juli

Dørene er åbne fra kl 11:00 til 16:00 begge dage.


Spændende aktiviteter for hele familien

  • Kan du få 13 rigtige i Kulturquiz om stenalder- og vikingeudstillingen?
  • Prøv teleskoperne – måske ser du en havørn!
  • Se et levende bistade bag en glasplade, kan du finde dronningen?
  • Besøg vikingehaven og se nogle af vikingetidens planter
  • En af Danmarks største kult og ofre pladser fra vikingetiden har ligget ved Fugledegård – få historien!
  • Kan du finde kriblekrable dyr i naturen? – prøv naturstien
  • Besøg fugletårnet og se det fantastiske fugleliv ved Danmarks 4. største sø
  • Støtteforeningen laver bål og der er mulighed for lave snobrød (mod betaling)

Kom og vær med til en hyggelig dag for hele familien.

Med venlig hilsen

Søren Juul Nerenst
Formand
Støtteforeningen-Naturparken Åmosen

Kategorier: Ikke kategoriseret | Læg kommentar