Kalender
Vikingemarked
Støtteforening
Nyheder fra Naturpark Åmosen

Tissø Vikingemarked 1. & 2. oktober

Tissø Vikingemarked 1. & 2. oktober

Velkommen til Tissø Vikingemarked

Kom og oplev ægte vikinge-stemning

Årets vikingemarked ved Tissø nærmer sig. Sæt kryds i kalenderen 1. og 2. oktober

Runebrænding. Møntslagning. Bueskydning. Sværdkampe. Vikingemad. Mjød. Levende musik.

Den står på vikinge-stemning i stor stil i weekenden 1. og 2. oktober 2016 ved Tissø. Årets vikingemarked nærmer sig, og det bliver to dage spækket med aktivitet. To spændende dage.

Tissø Vikingemarked fi nder sted ved Formidlingscenter Fugledegård og er for både voksne og børn.

Vikingeskibet »Frigg« ligger for anker i Tissø lige op til arealerne, hvor vikingemarkedet fi nder sted. Tilrejsende vikinger slår boder op. Der handles. Der spises. Der drikkes. Der bydes på hesteshow med islandske heste, og de krigeriske vikinger fra Frederikssund kommer og viser sværdkunst. Her kan alle også være med til vikinge-blot: Ofring til de nordiske guder.

Tissø-kongen

I vikingetiden boede en lokal konge ved Tissø. Markeringer på engen viser, hvor kongsgården lå, og på Formidlingscenter Fugledegård fortæller udstillingen »Kongsgård og kultsted – vikingerne ved Tissø« gennem fi lm, lyd og billeder om stedets vigtige betydning.

Kriger-træning

På vikinge-markedet anno 2016 på dette dejlige sted lige ned til Tissø får børnene mulighed for krigertræning, for deltagelse i vikingelege og for at skyde med bue og pil. De får også lejlighed til at brænde runer i træ og flette et armbånd. Der er dyr at klappe. Og der er meget, meget mere at se på og deltage i.

Undervejs kan man stille sulten i vikingemad, og lækkersulten kan klares med en lækker bålpandekage.

Stor begivenhed

Tissø Vikingemarked regnes for en af årets helt store begivenheder på Kalundborg-egnen.   Tissø-vikingerne har længe været i gang med forberedelserne og været på pletten med smagsprøver på aktiviteterne i en række sammenhænge, for eksempel ved »Kongens Togt« i Kalundborg i sommer.

Vikingerne var synlige i deres fl otte vikingedragter og bød på runebrænding og møntslagning i havneparken.

Der er på vikingemarkedet den 1. og 2. oktober ved Tissø lagt op til to dage fyldt med liv, livsglæde og med en stemning, der lægger op til en unik oplevelse for alle, der kommer og er med.

Fakta

Tissø Vikingemarked finder sted den første weekend i oktober: 1. og 2. oktober. Begge dage er der vikinge-aktiviteter i tidsrummet klokken 10-16.  Vikingemarkedet fi nder sted ved Formidlingscenter Fugledegård på Bakkendrupvej 28 i Store Fuglede. Se mere på www.naturparkaamosen.dk

 

Vikingemarked den 1. og 2. oktober 2016. Begge dage kl. 10- 16.

 

Der kommer tilrejsende vikinger fra nær og fjern med deres boder.

Frederikssundvikingerne kommer. De har taget nogle munke til fange. Hvad der sker med munkene afhænger af vikingernes humør på dagen.

Gerlev Legepark kommer begge dage – så der bliver gang i lege og spil.

Musikgruppen Virelai kommer og sørger for musik.

Der bliver gang i den, så kom og vær med.

Se mere på: vikingemarked.dk eller følg os på Facebook “Tissø Vikingemarked”