Kalender
Vikingemarked
Støtteforening

Nyere tid

I det højtliggende, bakkede landskab øst for Tissø – ligger herregårdene tæt. To store hovedgårde er grundlagt i middelalderen. Tre mindre herregårde er kommet til i 1700-1800 tallet. De mange stednavne med endelser på “tved” og “ved” fortæller, at området tidligere var mere skovdækket end i dag. I løbet af 1400- og 1500- tallet lagde herregårdene i stigende grad beslag på netop denne type jorder, hvor skovene lokkede med gunstig jagt. De mest bakkede arealer – der ikke kunne dyrkes – gjorde fyldest som overdrev, hvor kreaturerne græssede.

Godslandskabet afslører sig blandt andet ved de store marker, der er indhegnet af gamle stendiger og levende hegn. Hegnene er især en stor oplevelse om foråret, hvor de mange forskellige træer og buske blomstrer. Smukke alléer viser vej til hovedbygningerne. Her ligger også driftsbygninger og en række småhuse til de folk, der tidligere var nært knyttet til godserne. De større hovedgårde har stadig bevaret stykker af den skov, der i tidlig middelalder dækkede en større del af området.

Rangle mølle

Imellem herregårdene er landsbyerne og deres jorder kilet ind. Bøndergårdene og de tidligere fæstegårde ligger inde i landsbyerne eller er flyttet ud på deres jorder i landsby-ejerlavet. Her finder vi også husmandsstederne og landarbejderhusene, som især blev opført i 1800- tallet.
I Reersø by kan man endnu se hvordan gårdene lå før landboreformernes tid. Gårdene ligger i to klynger, så tæt at to gårdes tagskæg rører hinanden. Gårdene har ligget på stedet fra Stavnsbåndets tid.

Landskabet ved Åmosen og Tissø fortæller således endnu i dag om et samfundsliv, der udspillede sig hér for mange af hundrede år siden. Men landskabet fortæller også om nyere tids historier.

Sukkerfabrikken i Gørlev fra 1912 lukkede i år 2000. Pumpestationen som pumpede vand fra Tissø til sukkerproduktionen gennem en 6 km land rørledning, står endnu ude ved Halleby Å´s afløb fra Tissø, som et industriminde. I 1960 blev der ført en vandledning fra Tissø til Kalundborg for at forsyne det nyetablerede kraftværk, Asnæsværket, med kølevand. I dag forsyner vandledningen også de store moderne industrier i Kalundborg som gipsfabrikken Gyproc, Novo Nordisk og Statoil-raffinaderierne