Kalender
Vikingemarked
Støtteforening

Stenalder

Et af Åmosens store aktiver er de mange arkæologiske fund, der er gjort i området. De første blev gjort i forbindelse med tørvegravning under og efter Anden Verdenskrig. Siden har arkæologer gjort en lang række vigtige fund af bopladser fra stenalderen. De ældste er fra sen-istiden for cirka 13.000 år siden, mens de yngste er fra midten af bondestenalderen og cirka 5.000 år gamle.

I Dalby nær udløbet af Halleby Å, findes Danmarks højeste jættestue, Rævehøj. Højen opførtes i bondestenalder for godt 5000 år siden. Fra Rævehøj har man en imponerende udsigt over en stor del af Vestsjælland og Storebælt med broen som symbol på nutidens ligeså utrolige byggeri.

Halleby Å har fungeret som transportkorridor for befolkningen i ældre stenalder. Den såkaldte Mulleruptid. Befolkningen sejlede ad de snoede åløb i kanoer mellem kystområderne og indlandets mange søer. Kysten gik dengang ca. 40-50 km længere ud i Kattegat. De efterlod sig mange spor i bl.a. Kirke Helsinge Mose, i Mullerup Mose, ved bredderne af Tissø og inde i Åmosen vest og nordvest for Tissø.

Fundet af bopladsen i Mullerupmose er verdensberømt, da det føjede en ny epoke til stenalderen. Fundene gav navn til en tidsperiode. Der er i dag opsat to mindesten der markerer findestedet for bopladsen fra ældre stenalder.
Tilsammen har Lille og Store Åmose den største koncentration af velbevarede stenalderbopladser i Danmark. Bevaringsforholdene for oldsager af ben, tak og andre organiske materialer er uden sidestykke i Europa.

Af hensyn til bevarelse af Åmosens omfattende kulturarv blev den østligste del af Store Åmose ved Bodal totalfredet i 1993. I dag er området lukket for biltrafik, men det er tilladt at færdes på cykel eller til fods.

Områdets fund af oldstidshistorie igennem årtusinder har givet arkæologerne gode muligheder for at få et indblik i bosættelsernes udvikling. En naturpark i Åmosen vil derfor være en oplagt til formidling af viden om såvel naturen som udviklingen i den danske kulturhistorie gennem årtusinder.

Stenalderen ved Tissø

Også området omkring Tissø rummer en interessant fortælling om stenalderen.

Mange fund af både flint og ben viser, at der har boet mennesker omkring Tissø siden stenalderjægerne for over 13.000 år siden havde deres fiskepladser og jagtmarker her. Flere pilespidser fra den såkaldte Brommekultur er fundet ved vestbredden af Tissø. Pilespidserne er tabt eller efterladt på jægernes små bopladser, der lå på lave næs ved søen.

Landskabet omkring dem har været en lys, åben birkeskov. Vejret har været lunere end i dag og i området var storvildt som kæmpehjort, kronhjort, elsdyr og bjørn en del af den naturlige fauna.

Også gennem Ahrensburgkulturen, for godt 12.000 år siden, havde jægerne og fiskerne deres gang ved Tissø. På Fugledegårds jorde er der fundet en pilespids, og i 2012 blev en zinken fundet syd for Fugledegårds jorder. En zinken er et redskab, der blev brugt til opskæring af rensdyr-gevirer. Fundet viser, hvilket arbejde der gik i gang, når dyrene var nedlagt, og deres takker eller knogler skulle omdannes til redskaber og smykker.

På dette tidspunkt er Danmark igen indhyllet i kulde, og istidens sidste krampetrækninger tager fat.

Fra Maglemosekulturen stammer to usædvanligt flotte fund – Nordens største stenøkse og et spidsvåben-depot, sætter Tissø på Danmarkskortet. Kæmpeøksen er med sin 50 centimeters, groft tilhuggede flade, énestående i Danmarks oldtid. Øksen til det absolut største menneskeskabte, flintobjekt fundet i Norden. Nogen praktisk funktion har øksen næppe haft. Den er i stedet tolket som et ceremonivåben.

Maglemosekulturen er opkaldt efter fund i den verdensberømte Mullerup mose – beliggende ganske tæt på Tissø.

Der er også spor efter bondestenalderens mennesker ved tissø. På Kalmergårdens jorde er der fundet et stenbygget gravkammer fra Enkeltgravskulturen. Heri blev to personer – formodentlig mænd – begravet for 4.600 år siden. Med sig i graven fik de gaver; en lille hulslebet økse, et lerbæger og en flintesten med knusemærker for enden. Flinten har sammen med det lille stykke svovlkis, der også fulgte dem i graven, fungeret som fyrtøj. Der var ikke intet spor af skeletterne, men resterne af lidt tandemalje afslører hvor hovederne har ligget.

I 2001 blev der ved Bulbrogård fundet en gravplads fra Senneolitikum. På gravpladsen er ti grave med sikkerhed placeret for x år siden. Ved de fleste grave kunne arkæologerne se kistespor, og flere skeletdele og velbevaret tandemalje var at finde i gravene. To personer havde fået gravgaver med. Den ene en smuk flintdolk, den anden et smykke af skiffer. Meget tyder på, at én af personerne på pladsen er blevet begravet i en stammebåd.