Kalender
Vikingemarked
Støtteforening

Fredning og naturgenopretning

Fredninger

Åmosen er omfattet af både nationale og internationale forpligtelser i forhold til naturbeskyttelse, og behovet for naturgenopretning skal også ses i lyset heraf.

Størstedelen af Store Åmose er sammen med Skarresø og Bregninge Å’s løb frem til Saltbæk Vig udpeget som dansk EF-habitatområde nr. 137. Lille Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken er udpeget som EF-habitatområde nr. 138.

Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. I Danmark findes der 254 habitatområder. Udpegningen indebærer at der skal sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige arter og naturtyper, som habitatområdet er udpeget for. Med gunstig bevaringsstatus menes, at de arter eller naturtyper, der er tale om, skal have en rimelig chance for at kunne overleve på længere sigt.

Detail 3Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde nr. 137 og 138 er bl.a. arterne pigsmerling, stor vandsalamander og odder samt bl.a. naturtyperne lavlandsvandløb, kalkrige moser og sumpe, rigkær, hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand, skovbevoksede tørvemoser, tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund samt kystlaguner og strandsøer. Den komplette oversigt over udpegningsgrundlaget kan ses ved at klikke på de understregede links ovenfor. Tissø, Åmosen og Hallenslev Mose er desuden udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 100.

Fuglebeskyttelsesområderne er med til at opretholde og sikre levestederne. I Danmark der udpeget 113 EF-fuglebeskyttelsesområder, og hvert område er udpeget for at beskytte bestemte fuglearter. Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 100 er ynglende rørhøg og dværgterne samt trækfuglene sangsvane, pibesvane, grågås og krikand.

Kongemose-Sandlyng området, der hører under Bodal Gods, blev i 1993 fredet, og der blev i forbindelse med fredningen gennemført en naturgenopretning af området. Det fredede areal omfatter 230 hektar.
Desuden gælder den generelle biotopbeskyttelse i naturbeskyttelseslovens § 3 for væsentlige dele af Store Åmose. Den generelle beskyttelse i området omfatter vandløb, moser, enge og søer og vandhuller over en vis størrelse. Moser i fredskov er desuden beskyttet efter skovloven uanset størrelse.
 

Naturgenopretning

Naturen i Åmosen er truet af udtørring og tilgroning. Naturgenopretningen går derfor i hovedsagen ud på at hæve vandstanden i området. Dette gøres i praksis ved at afbryde drænledninger og tilkaste åbne drængrøfter, dog under kontrol af at næringsholdigt drænvand fra tilstødende landbrugsarealer ikke får lov at oversvømme de naturtyper, som er afhængige af et næringsfattigt miljø.

 

Da flere områder er tilgroede, vil trævæksten i visse områder skulle udtyndes for at bevare en lysåben tilstand. Formålet med en mere lysåben tilstand er, at sikre levesteder for lyskrævende planter og det tilknyttede dyreliv, men kan også ske af landskabelige hensyn, f.eks. for at sikre udsyn.

Man kunne måske tro at naturgenopretning mest af alt handlede om at lade naturen passe sig selv. Det danske landskab er imidlertid skabt af en vekselvirkning mellem naturen og menneskets påvirkning, og mange værdifulde levesteder for flora og fauna er opstået som resultatet af tidligere generationers udnyttelse af landskabet.
Ferske enge er eksempelvis en naturtype, som er opstået som et resultat af en særlig landbrugsmæssig driftsform, nemlig græsning eller høslæt. Ferske enge forekommer på relativt lavtliggende og fugtige arealer, hvilket svarer til de naturgivne forudsætninger i Åmosen. Antallet af plante- og dyrearter kan være særdeles stort på lysåbne ferske enge, men de gror med tiden til i høje skyggende urter, græs og krat, hvis de ikke afgræsses eller slås.

Genskabelse af vådområder har ikke alene en gunstig effekt på de biologiske og landskabelige værdier, men har også potentiel betydning for naturlig kvælstoffjernelse. Vådområder har nemlig den egenskab at de ved såkaldt denitrifikation kan omdanne nitrat til luftformigt kvælstof, så vandløb, søer og i sidste ende havet, skånes for belastning med dette næringsstof.

Der er i planlægningen af en naturgenopretning mange muligheder og mange valg, der skal træffes i samspil med områdets naturgivne forudsætninger og jordbrugsinteresserne i området. Den principielle skitse er dog, at Åmosen efter en naturgenopretning kommer til at fremstå som en mosaik af ekstensive græsningsarealer, sletarealer, sjapvand, søer, moser, rørbræmmer, krat og andre udyrkede arealer.