SÅDAN KOMMER DIN VIRKSOMHED PÅ KORTET
Servicekortet er et digitalt kort, som vises på Naturpark Åmosens nye hjemmeside. Servicekortet har til formål at give gæster i Naturpark Åmosen et overblik over de ydelser og oplevelser, de kan møde i forbindelse med deres besøg.
Lokationer og virksomheder skal have en relevant relation til Naturpark Åmosen for at blive taget i betragtning til at indgå på kortet. Vi forbeholder os retten til at afvise lokationer og virksomheder, som ikke lever op til servicekortets formål.
For at komme på kortet skal vi bruge følgende oplysninger fra din virksomhed:
Adresse: [vej, nr., postnr., by]
Kontaktoplysninger: [e-mail / tlf. ]
Kategorier: Se bilag 1 for oversigt, vælg gerne flere, fx 1b, 2a, 2b, 4a…
Weblink: (fx facebook eller hjemmeside)
Beskrivelse: Skriv en indbydende og præcis tekst om din virksomhed, max ca. 600 tegn inkl. mellemrum. Henvis gerne til mere information på weblink, hvis åbningstider ofte ændrer sig eller andet løbende information gæsten kan finde derinde. Se bilag 2 for små eksempler på beskrivelser.
Send oplysningerne til aldj@naturparkaamosen.dk
Det praktiske…
Vi tester kortet af i løbet af 2022 sæsonen og tager løbende imod feedback.
Ønskes ændringer til virksomhedsbeskrivelse kontakt da:
Astrid Laura Dam Jensen, aldj@naturparkaamosen.dk
BILAG 1
Oversigt over kategorier & underkategorier
1. Salg & indkøb
1a. Dagligvarebutikker
Supermarkedskæder såsom Fakta, Brugsen mv. Behøver ikke inkludere åbningstider eller anden beskrivelse.
1b. Lokale produkter
Stalddørssalg, lokale produkter og fødevarer. Bør så vidt muligt indeholde info om produkttype og sæson-åbningstider eller henvisning hertil via weblink.
2. Spisesteder
2a. Restaurant
Koldt og varmt køkken med indendørsservering for min. 10 personer. Større menukort, ”noget man ka’ blive mæt af”.
2b. Café
Te/kaffe servering med siddepladser for min. 10 personer. Begrænset køkken og begrænset menukort fx kage/sandwich.
3. Overnatning
3a. Primitiv overnatning
En lokation, der tilbyder lovlig overnatning for min. 5 personer i fx telt eller tarp. I servicebeskrivelsen skal det fremgå, om der er WC/vandpost faciliteter, bålplads og information om booking. WC/vandpost underkategori fra overkategorien infrastruktur kan tilføjes manuelt af administrator.
3b. Hotel & vandrehjem
Overnatning med seng og adgang til bad og toilet. Inkluderer også B&B og kro.
3c. Shelterplads
En lokation, der tilbyder lovlig overnatning for min. 5 personer i shelter. I servicebeskrivelsen skal det fremgå, om der er WC/vandpost faciliteter, bålplads og information om booking. WC/vandpost underkategori fra overkategorien infrastruktur kan tilføjes manuelt af administrator.
4. Overnatning
4a. Museer & Udstillinger
4b. Besøgsgårde
Mulighed for at se/røre min. x-antal dyreracer, fx heste, køer, høns, geder
4c. Pluk selv
Virksomhed hvor man kan plukke fx frugt, bær, grøntsager mv.
4d. Guidede ture
4e. Veterantog
4f. Legeplads
4g. Cykeludlejning
4h. Kano- og kajakudlejning (i dvale indtil der er nok udbud)
5. Faciliteter & Infrastruktur
5a. WC
Koordinater for WC uden tilknytning til virksomhed indtastes manuelt
5b. Vandpost
Koordinater for vandpost uden tilknytning til virksomhed indtastes manuelt
5c. Fuglekiggertårn
Koordinater for fuglekiggertårn uden tilknytning til virksomhed indtastes manuelt
5d. P-plads
Udvalgte offentlige parkering- og rastepladser, ekskl. Supermarkeds-parkering o.l.
5e. Naturrum
De små formidlingsstationer/skure hvor man kan læse lidt om fx tørgravning mv.
5f. Udsigtspunkt
5g. Isætningsrampe
5h. Badestrand
Koordinater indtastes manuelt
5i. Hundeskov
5j. Madpakkehus
5k. Bålplads / bålhytte
BILAG 2
Eksempler på beskrivelser af ydelser
Lykkebjerg Bondegårdsferie
“På kanten af Naturpark Åmosen finder du Lykkebjerg Bondegårdsferie.
Her har du mulighed for at komme på ferie langt fra storbyens travle hverdag. Du vælger selv, om det skal være ren afslapning, eller du vil hjælpe med at “passe” gårdens dyr og ride på hestene.
Også oplagt for dagsture ud i Naturparken.
Se mere på www.lykkebjergferie.dk ”
Janes Blomsterunivers
“Velkommen til mit blomsterunivers.
Jeg sælger sæsonens smukke, friske blomster, dyrket lokalt, i min have. Der vil være salg fra vejbod og på bestilling.
Blomsterworkshops og inspiration til buketter, kranse og skærehave.
Følg med her: www.facebook.com/janehornbll
www.instagram.com/janehornbll ”
Vestsjællands Veterantog
“Ta’ på tidsrejse med Vestsjællands Veterantog.
Toget er mere end 100 år gammelt og er en kulturhistorisk oplevelse for alle generationer. Ombord kan man nyde det autentiske interiør i de gamle vogne, lytte til skinnestødene undervejs og fløjten fra lokomotivet.
De gammeldags pap-billetter klippes med tang af en rigtig togfører og fra vognenes store vinduer og åbne platforme følges naturen i Åmosen på nærmeste hold.
Følg med:
www.facebook.com/vestsjaellandsveterantog
www.dit-veterantog.dk”