NATURPARK ÅMOSENS TOP 5
Naturpark Åmosens TOP 5 attraktioner inde for vilde dyr, kulturhistorie og gåture.
Naturpark Åmosen er et stort eventyrligt område, der er interessent for både dig der elsker at tage på safari efter vilde dyr, dig dig elsker at mærke historiens vingesus og dig der elsker at gå smukke ture i Sjællands sidste ødemark.
ÅMOSENS VILDE DYR
KRONDYR
Krondyr er Danmarks største vildtlevende hjort. Og netop i Naturpark Åmosen kan man være heldig at få øje på det prægtige dyr, som kan have en skulderhøjde op til 150 cm.
Mange tror at man kan regne en kronhjorts alder ud, på antallet af takker på geviret, men det passer faktisk slet ikke. Man kan ikke ud fra dyret udseende bestemme præcis hvor gammel den er. Når hjorten kaster sit gevir i januar-marts, så vil der gro et endnu større gevir ud.
I Store- og Lille Åmose er der blevet fundet redskaber og værktøj helt tilbage fra Jægerstenalderen, lavet af knogler og gevir fra krondyr.
Det bedste sted at se krondyr i Naturpark Åmosen er i Store Åmose ved solopgang og solnedgang.
Foto: Dimitri Renauld
HAVØRN
Havørnen er ikke bare den største ørn i Danmark, men i hele Europa. Dens imponerende vingefang kan blive helt op til 245 cm. Dette enorme vingefang er også grund til at at havørnen har fået det passende kælenavn “den flyvende dør”.
Havørnen bor gerne tæt på vand og den kan ses mange steder i Naturpark Åmosen. Men som navnet ellers antyder, behøvet den ikke at leve ved havet. Så længe at rovfuglen kan finde dens føde i form af fisk og vadefule, er den tilfreds. Og det kan ske både ved kysten, i lavbundede fjorde, ved søer og vådområder. Havørnen kan til tider også leve af ådsler og findes væk fra vandområder.
Havørnen blev i starten af 1900-tallet udryddet i Danmark, sammen med bl.a. fiskeørn og rød glente. Mennesker mente dengang at rovfuglene var konkurrenter, som åd jægerens byttedyr og bøndernes husdyr. Derfor gjorde man alt for at udrydde rovfuglene med jagt, fælder og gift. Senere blev rovfuglene fredet og i 1990’erne genindvandrede havørnen til Danmark. I dag lever den udbredt i hele landet.
De bedste steder at se havørn i Naturpark Åmosen er ved Tissø og Skarresø.
ODDER
Odderen er et muskuløst rovdyr, som er tilpasset et liv i vandet. Med svømmehud mellem tæerne, isolerende varm pels og en strømlignet lang adræt krop, perfekt til at jage fisk, fugle og gnavere i og omkring åer og søer.
Odderen er et legesygt dyr. De kan finde på at glide ned af bakker og åer, uden tilsyneladende andet formål end at have det sjovt.
De fleste af Danmarks oddere lever i Jylland, men netop i Naturpark Åmosen, kan man være heldig at se en af de sjællandske oddere. Men den sjællandske bestand er desværre truet og tæt på af uddø. Bestanden i Jylland er sund og i fremgang.
Den europæiske odder er truet og registreret som rødlistet og bilag IV art. Det skyldes hovedsageligt to ting. At odderen har været jaget, indtil den blev fredet i 1960’erne og pga. ødelæggelsen af dens levesteder.
Det bedste sted at se odder i Naturpark Åmosen er ved at sejle i fra Kano fra Tissø op i øvre Halleby Å, ved solopgang eller solnedgang.
RØD GLENTE
Den røde glentes mest karakteristiske kendetegn er kløften i halen, som kan minde lidt om en svales hale. Ligesom Havørnen blev den røde glente udryddet i starten af 1900-tallet. I 197o skete der en stigning af bestanden i nabolandene Tysland mod syd, og Sverige mod nord. Siden årtusindskiftet har bestanden været i stærk fremgang i Danmark, og de røde glenter pynter ofte himlen over Naturpark Åmosen.
Glenten hedder på engelsk Kyte. Dragen som legetøj, bliver også kaldt Kyte på engelsk. Og det er netop Glenten, og fulgens evne til at svæve stille i luften i timevis, der har lagt inspiration til dragens engelske navn.
Den røde glente kan ses i hele Naturpark Åmosen, fx i Lille Åmose.
SØLVHEJRE
Lysende hvid svæver sølvhejren over søer, enge og vådområder med sit skræppende kald, buede hals og sine udstrakte ben.
Ligesom den mere almindelige fiskehejre, kan sølvhejren ses stå helt stille i lavt vand og vente på føde i vandet. Her kan sølvhejren med sit lange tynde næb overraske fisk, vanddyr og padder. Små pattedyr, krybdyr, æg og insekter hører også til sølvhejrens føde.
Sølvhejren var for få årtier siden en sjælden gæst i Danmark. Pga. klimaforandringerne har sølvhejren bredt sig mod nord og vest. Derfor har sølvhejren siden årtusindskiftet været en mere almindelig fugl i Danmark. Især om efteråret kan man se dem flokkes i Naturpark Åmosen, bl.a. ves Skarresø.
Det bedste sted at se sølvhejre i Naturpark Åmosen er ved Skarresø eller sydlige Tissø.
ÅMOSENS KULTURHISTORIE
Jægerstenalden
Store Åmose er Danmarks største lavmose, og var oprindeligt en 2.200 ha stor indsø, der opstod i slutningen af sidste istid. For ca. 5000 år siden blev søen omdannet til mose. Store Åmose er i nyere tid et mosaiklandskab bestående af vandløb, moser, enge, søer, vandhuller og landbrugsland. I dag er 250 ha i Store Åmose fredet og hele ådalen er beskyttet som natura 2000 habitatområde.
Det er ikke kun Store Åmoses størrelse, som gør området betydningsfuldt. De mange kulturskatte fra jægerstenalderen, der er fundet i Store Åmose, betyder at Åmosen er en af de vigtigste i Europa. I løbet af flere tusind år anlagde stenalderfolket deres bopladser langs søbredden. Det sure, kølige og iltfattige mosevand har været ideelt til at bevarer våben, tekstiler, knogler og redskaber, helt tilbage fra sidste istid. Man har i Store Åmose bl.a. fundet en knogle med indgraveret jagtscene, ravsmykker, stammebåde, pilespidser og en halskæde af tænder, som ses på billedet til højre.
Fugledegaard
Fugledegaard, også kaldet Tissø Vikingecenter, ligger på vestbredden af Tissø. Området omkring Fugledegaard har været beboet fra sen jernalder og op igennem vikingetiden. Igennem år 550 – 1050 er nogle af Nordeuropas rigeste og største bebyggelser blevet opført her. På Fugledegaard kan man se resultatet af arkæologiske udgravninger, hvor en stormandsresidens, en smedje, et handelscenter og et kulthus placering er markeret.
I Fugledegårds besøgscenter kan du gratis opleve udstillingen, som formidler hovedemnerne: Kult, Kultur og Arkæologi fra nærområdet. Her tilbydes også guidede turer der tager dig på en historisk vandring med fascinerende fortællinger fra et tidligere liv, levet på bredden af Tissø.
Hjemmeside: vikingecenter.dk
Parkering: Bakkendrupvej 28, 4480 St. Fuglede
Tørvegravning
Store Åmose var oprindeligt ét stort moselandskab. Her var det naturen som dikterede menneskers færden. Hvor der var tørt byggede man bopladser, hvor der var vådt sejlede og fiskede man, og der hvor der var mose gik man på jagt efter spiselige planter og vilde dyr.
I mere moderne tider, er rollerne vendt om. I dag er det i langt højere grad mennesket der dikter naturen. I tiden omkring 2. verdenskrig, var der ressourceknaphed på brændstof. Derfor blev tørven i Store Åmose en værdifuld energikilde, som kunne erstatte benzin og olie i produktioner landet over. Fx i ølproduktionen hos Carlsberg. Tørvegravning blev derfor effektiviseret og store dele af mosearealet, blev drænet og ryddet for vegetation. Den store mose og tørveplanterne er i dag næsten helt forsvundet. Den gamle mosefalde er dyrket, åen er udrettet og landskabet ligger endnu lavere end før. Flere steder kan man stadige ane glimt at fortidens landskab, i Store Åmoses vidtstrakte landskab, af små moser og fuglerige vådområdet. Den Danske Naturfond beskytter i dag 150 ha natur til gavn for biodiversitet og klima, i Store Åmose.
Oplev Store Åmose og læs mere om Tørvegravning på vandresporet Spor i Store Åmose.
Parkering: Maglemosevej 3A, 4295 Stenlille.
Runestenene i
Gørlev kirke
Gørlev kirke blev opført i 1100, og i kirkens våbenhus, står to historiske runesten fra vikingetiden, der næstefter Jellingestenen er de mest betydningsfulde i Danmark.
Begge sten blev fundet i forrige århundrede under restaureringsarbejde på den gamle kirke. Den største af stenene, kaldet Gørlevstenen, blev fundet i 1921. Den var brugt som dørtærskel i våbenhuset med runerne vendt nedad og var derfor gået ubemærket hen, indtil den blev gravet ud under restaureringen af våbenhuset. Gørlevstenen menes at være fra omkring år 800-850. På stenen står der i runer: Thjodvi rejste denne sten efter Odinkar.
Den mindste af stenene blev fundet i 1964 i kirketårnets fundament og er dateret til at være fra omkring år 1000. På stenen står der i runer: Thorgot (mand) eller Thorgund (kvinde) satte denne sten efter sin fader Halvdan.
Parkering: Kirkevangen 14, 4281 Gørlev
Langdyssen i Vinskoven
Langdyssen i Vinskoven er en gammel stengrav fra den yngre stenalder. Langdyssen hører til en af Danmarks største, med en længde på 40 m og en brede på 8,5 m. Der er 2 stenkamre og dyssen er et imponerende syn med sine store sten.
Stendysserne er forgængere til jættestuerne. Stengravene er oprindeligt dækket af en jordhøj, men mange af disse er forsvundet med tiden, fordi vind og vejr har hærget dem.
Langdyssen i Vinskoven er blot én af mange fortidsminder der kan opleves i Naturpark Åmosen. Oplev bl.a. også Stendyssen ved Søvej, Korsøhøj i Ubby og Stendyssen i Stokkebjerg Skov. Du kan finde guides til fortidsmindernes placeringer på siden TOP 25 under PLANLÆG DIT BESØG.
Placering: Skamstrupvej, 1,5 km nord for Skellingsted
ÅMOSENS VANDRERUTER
Skarresø rundt
Oplevelsesstien Skarresø Rundt byder på smuk varieret natur, på bredden af Skarresø. Netop dette landskab har i guldalderen inspireret maleren P. C. Skovsgaard til smukke malerier af de prægtige bøge der omkranser Skarresø.
En lille detour fra ruten, fører dig i sydlig retning mod traktørstedet Strids Mølle, der byder på frokost, bagværk, søde sager og varme drikke.
Fuglelivet omkring Skarresø er rigt, og mulighederne for bl.a. at se havørn, sølvhejre og isfugl er gode.
Ruten er skiltet. Mindre dele af ruten er på asfalt – vær opmærksom på trafikken.
Længde: Ca. 11 km
Cykelvenlig: Ja.
Parkering: Sølystvej 15, 4450 Jyderup.
Flasken ved Reersø
Ruten fører dig igennem den mere end 200 år gamle bydel i Reerslev, langs Reersøs nordkyst ud til Flasken fuglereservat og tilbage langs vejen rundt om Vejlen.
Flasken betegnet den sidste del af Halleby Å, hvor åen løber ud i havet. Dette er et af Sjællands sidste ureguleret å-udløb, der giver området et naturligt og vildt udtryk. Flasken er et fredet naturområde, der huser et rigt fugleliv, af både stand- og trækfugle, som kan betragtes fra kysten og det nærtliggende fugletårn.
I Reersø kan man finde både spisesteder og museer.
Længde: 7,5 km.
Cykelvenlig: Nej.
Parkering: Strandvejen 54, 4281 Gørlev eller Reersøvej, ved Flasken.
På kanten af Åmosen
I den østligste del af Naturpark Åmosen, og Store Åmose, finder du sporet På Kanten af Åmosen. Dette korte spor, fører dig af fredelige stier, op på toppen af Maglebjerg bakke, hvor udsigten over Åmosen kan nydes. Mon du kan spottte en af Store Åmoses prægtige krondyr?
I området omkring Maglebjerg kan man sanke mange lækre urter til køkkenet, f.eks. vild timian og almindelig merian (vild oregano). Men husk også at vende blikket opad, da havørne, røde glenter, traner og mange andre spændende fugl, ofte lægger vejen forbi.
Fra samme startpunkt, kan du finde ruten Spor i Store Åmose, som tager dig 9,5 km ud i Store Åmoses kulturhistoriske landskab. På ruten er der opstillet flere formidlingsskilte, der fortæller om naturen og kulturen i området.
Længde: 2,6 km.
Cykelvenlig: Nej.
Parkering: Maglemosevej 3A, 4295 Stenlille.
Sporet ved Sønderød
Sporet ved Sønderød tager dig af stier, langs små moselodder, ud til Åmose Å. Ruten er godt egnet til fuglekiggere, da der er et rigt fugleliv i Store Åmose. Ved åbredden kan man ofte se almindelig fiskehejre og sølvhejre. Og ude i det gamle moselandskab, kan man i sommerhalvåret være heldig at se Danmarks højeste fugl, den prægtige trane. 100 m vest for Lykkerbjerg Bonde, som ligger på sporet, finder man Lykkebjerg Fuglekiggertårn, med udsigt over en lille sø og eng.
På ruten ligger Lykkebjerg Bondegårdsferie. Her har du mulighed for at komme på ferie langt fra storbyens travle hverdag. Du vælger selv, om det skal være ren afslapning, eller du vil hjælpe med at “passe” gårdens dyr og ride på hestene.
Længde: 5 km.
Cykelvenlig: nej.
Parkering: Jyderupvej 87, 4291 Ruds Vedby.
Hejrebjerg Skov
I Hejrebjerg Skov finder du to skiltede ruter på 3,5 km og 4,5 km. Stierne består hovedsageligt af grusveje, der snor sig igennem det bakkede skovlandskab, af skiftende løv- og nåleskov.
Stierne i Hejrebjerg skov er et besøg værd for den botanisk interesserede. På turen kan du nyde synet af store gamle ege og bøge, eller lede efter blå, gul og hvid anemone i skovbunden. I skoven, kan man også være heldig af spotten Hullæbeorkidéer, bl.a. orkiden Nikkende Hullæbe. Husk at alle orkidéer er fredet og derfor ikke må plukkes.
Langs stierne i Hejrebjerg Skov kan man også gå på jagt efter fortidsminder, haveplanter og gamle lægeurter. Man kan bl.a. finde planter som Spansk Klokkeskilla, Tusindstråle og Citronmelisse. Mon skoven engang har dannet ramme for bebyggelse i det idylliske landskab? Det tyder vegetationen i hvert fald på.
Længde: 3,5 km og 4,5 km.
Cykelvenlig: ja.
Parkering: ved Strids Mølle, Åvej 2, 4470 Svebølle.
